Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2C)
efterhvert som man trænger ind i deres finere bygning, skjont vistnok skedernes homologi maa indrømmes at være det, der
endnu er mest paa det uvisse.1)
De perifere nervers neurilem kan ligesom bugstrengens deles i en ydre og en indre neurilemskede.
Den yd re, svarende til den af Hermann hos Hirudo beskrevne primære skede-, danner en fortsættelse af
bugstrengens ydre skede. Den dannes af en almindelig tynd, skjønt distinkt membran (tab. II, fig. 14), der viser de samme
reaktioner ligeoverfor tinktionsvæsker som bugstrengens homogene membran, dog i svagere grad. Den er nøie
sammenhængende med det omkringliggende bindevæv, og paa dens ydre side ligger hyppig bindevævskjerner, der især optræder talrig
tæt omgivende nervegrenene mod disses perifere ender. Paa indsiden af den ydre skede findes ogsaa hyppig kjerner, disse
opfatter jeg dog som tilhørende den indre skede.
Denne er en fortsættelse af bugstrengens indre skede og er aldeles svarende til den af Hermann hos Hirudo først
beskrevne sekundære skede. Den trænger ind i nervernes indre og giver dem denne, som Hermann kalder det,
ge-fächerten Bau , der synes fælles for evertebraterne i sin almindelighed. Tab. II, fig. 14 sees denne sekundære skede med
den karagtige bygning tydelig. Inddelingen skrider temmelig langt og de mindste kar er meget smaa, hvilket vil kunne sees
især i enkelte felter, hvor det traadte tydeligere frem. Kjernen er beliggende saavel under den ydre skede som i de større
septa indeni nervemassen. Den samme bygning har jeg fundet saavel hos de perifere nerver som hos kommissurerne. Hos
de sidste er den dog langtfra saa fremtrædende og saa fuldstændig, idet massen her er mer ensformig og større septa sjeldnere.
(Se om kommissurmassernes bygning ogsaa senere.) Den intermediære nerve har en iøinefaldende, grovere inddeling i nogle
faa runde kar, indenfor hvilke jeg ikke har været istand til at opdage nogen finere karbygning. Tab. V, fig. 11, in. (se
herom senere). Disse ind i kommissurerne og den intermediære nerve trængende bindevævssepta betragter jeg (som
ovenfor nævnt som en del af bugstrengens indre neurilemskede og denne atter som svarende til og sammenhængende med
den sekundære skede i de perifere nerver.
Svælgkommissurer, tentakelring og svælgrorsnerver har alle en primær og en sekundær skede med karbygning som
ovenfor beskrevet mer eller mindre udviklet, de to förste ligner i bygning længdekommissurerne, de sidste derimod mer de
perifere nerver, idet større septa her ofte optræder (se ovenfor p. 15). Tab. III, fig. 8 sees de to skeder 1 svælgkommissuren,
den ydre skede, n. sk., og den indre, i. n. sk.
Hjernens gangliemasser saavelsom tentakelnerveringens har ingen egentlig det hele omgivende
neurilemskede. Man kan dog som allerede nævnt rundt hjernemasserne hos enkelte arter finde en disposition 1 bindevævet til
lagdannelse, der dog ikke kommer til tydelig differentiation eller til afsondring af nogen cuticulær membram. Hver celle med
udløber er imidlertid bleven omgiven med en saadan, ligesom gangliecellerne i bugstrengen (dette vil nærmere blive
omtalt under beskrivelsen af ganglieceller). Ved tentakelringens celler synes der desuden at være et paafaldende forhold, idet
de almindelig er beliggende indeni vakuoler i bindevævet, hvilket jeg regelmæssig har kunnet iagttage hos M. grafti, hvor,
som ovenfor omtalt, cellerne omkring tentakelringen er temmelig talrige. Paa tab. IV, fig. 6 sees to store celler, hvor denne
bygning er meget tydelig. Inderst rundt cellerne ligger et lag bindevæv med kjerner; dette lag kan endog have en vis
tykkelse (b., b.) og bestaa af en mer protoplasmaagtig masse, ulig det øvrige bindevævs, saaledes at jeg endog var i tvivl, om
det ikke var lymfeceller, der sædvanlig forekommer i de nevecellerne omgivende vakuoler. Vakuolerne er omgivne af en
tynd bindevævsmembran (a.), hvori ligger bindevævskjerner. Det samme kan ogsaa sees tab. IV, fig. 7, hvor a., a., a. er det
ydre lag. Tæt rundt nervecellerne findes regelmæssig bindevævskjerner, se f. ex, fig. 7, n. c., hvor tre sees i snittet.
Disse nervecellerne omgivende vakuoler maa vel nærmest have til hensigt at beskytte cellerne og give dem en
elastisk omgivelse, hvilket visselig kan trænges i den meget bevægelige og udvidelige svælgrørs spids. Samtidig har det
maaske ogsaa til hensigt at lette de meget trængende nervecellers ernæring, idet disse derved stadig kan omskylles af
legemets ernæringsvæske. Lignende betydning har vel og det bugstrengens ganglieceller omgivende spongiøse bindevæv. Vignal
beretter at have iagttaget lymfeceller i dette væv i crustaceernes bugganglier.
Svælgets ganglieceller er ogsaa omgivne som ovenfor nævnt af en membran med smaa kjerner, se tab. IV, fig. 13.
Ofte kan der i disse cellers membran være større fortykninger (fig. 12, b., c.), der dog vel ligeledes er kjerner.
Nerve-skedens muskler. Paa tversnit af bugstrengen, især paa saadanne, der gaar paa skraa altsaa halvt
horisontalt, halvt transversalt kan man let iagttage tætte bundter af overskaame muskelfibre, der ligger an mod yderfladen af den
ydre skede. Disse optræder især paa bugstrengens underside og er med den ene ende fæstede til skeden. Lignende
muskelfibre kan ogsaa hyppig sees at folge undersiden af større nerver. I hjernen og omkring denne optræder hyppig muskelfibre,
ligesom ogsaa rundt tentakelringen. Det synes altsaa at være et forhold, der betydelig ligner, hvad man hyppig finder hos
arthropoderne. Muskelfibre tilhørende nerve-skeden og forløbende i denne, saaledes som allerede af Leidig fundet hos
anne-lider (Hirudo og Lumbricus), har jeg derimod ikke fundet.
’) Medens dette arbeide er under trykning er Ur. Vejdovsky’s monografi over oligochæterne (System und Morphologic der Oligochoajten. l’rag
1884) kommen mig i hænde. I dette værk ser jeg, forfatteren anser den mellem gangliecellerne værende »Biudesubslanz« tildels ogsaa nerveskederne som
et produkt af nerveelementerne, (1. c. p. 90), en opfatning, som jeg vanskelig kan dele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
