- Project Runeberg -  Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi /
33

(1885) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans egentlige mening herom har jeg dog ikke rigtig kunnet opfatte, han udtaler sig intet sted direkte om dette punkt. Ifølge
hans beskrivelse af gangliernes punktsubstans kan han imidlertid ialfald ikke her holde paa nogen nervecylindernes isolation.

Bugstreng. I myzostomernes bugstreng har jeg imidlertid direkte kunnet iagttage en saadan isolation, ialfald
for en del af nervecylinderne. Massen i kommissurerne eller de fibrillære længdestammer har gjennemgaaende paa snit saavel
transversale som horisontale) et udpræget spongiøst udseende, saaledes som den af Leydig beskrevne punktsubstans .
Dette fine spongiøse, kornede udseende fremkommer vistnok ved et fint net af spongioplasma med krydsningspunkter og
smaa knuder, der giver det punkterede udseende. Dette net synes her tydeligt, det strækker sig et stykke ud i nervernes
udspring imellem nervecylinderne, medens jeg ikke har kunnet iagttage det længere ude i de perifere nerver. Foruden dette net
forekommer dog ogsaa uomtvistelige nervecylindere (tubes nerveux), grovere eller finere, der lober saavel langs efter hele
de fibrillære stammers længde som tvers over kommende fra ganglieceller, tverkommissurer eller nerver. Dette vil især træde
skarpt i øinene paa horisontalsnit (se tab. V, fig. i—7), hvor man kan se cylinderne optræde samlede i bestemte større
bundter, — enten i store længdebundter, der især forekommer i bugstrengens midte paa kom missurernes indre dorsale side (i
disse bundter er cylinderne gjennemgaaende store (se tab. V. fig. 12. d.) og paa den ydre side langs udspringet af di- perifere nerver
fig. 3 (tab. V), — eller i tverbundter, der enten straaler sammen med nervernes udspring, nogle kommende fra tverkommissurerne,
andre fra længdebundterne og nogle fra den spongiøse masse (fig. 2, 3, 5), eller og kommende direkte fra ganglieceller for at
gaa over i tverkommissurerne eller i længdekommissurernes masse (fig. 12, 15). Som nævnt er det paa
længdekommissurer-nes indre, dorsale side, at længdecylindere især er iøinefaldende. Disse er almindelig meget store og grove, de kan sees
saavel fig. 12, d. som fig. 16 1 denne figurs øvre hjørne (tab. V). Enkelte maatte endog optil 0,006 mm. i gjennemsnit; indeni
disse grove tuber troede jeg dog paa tversnit at kunne iagttage et finere net ) og paa horisontalsnit en svag længdestribning.
Cylinderne paa længdekommissurernes yderside er af betydelig finere kaliber. I den intermediære nerve er der blot nogle faa
temmelig store nervecylindere med et protoplasmatisk, næsten homogent udseende fig. 12, i. n. . Disse kan have et
gjennemsnit af optil 0,005 mm., de staa hyppig ved fra dem udgaaende sidegrene 1 forbindelse med længdekommissurerne (fig. 12. b.);
disse grenes forløb her er dog meget vanskelig at iagttage. Vi ser efter det ovenfor beskrevne, at Leydigs beskrivelse af en
spongiøs punktsubstans, der forst begynder at danne ligeløbende kanaler ved nervernes udspring, ialfald her umulig kan
holde stik, da det ovenfor skildrede forhold sees saa distinkt, at der derom ikke kan herske tvivl.

Sammenfattet opfatter jeg saaledes længdekommissurernes masse som sammensat af to grundelementer, det
er: i) langsløbende nervecylindere, der optræder især i visse bestemte bundter dels paa kommissurernes indre side og
dels paa deres ydre (fig. 5, 6); 2) et spongiøst udseende væv, som jeg vil kalde det fine fibritlenet, der opfylder
rummet mellem cylinderbundterne, altsaa især i længdekommissurernes midtparti og ventrale parti, og trænger ind mellem
disses cylindere. Jeg er mest tilboielig til at antage, at dette spongiøse væv bestaar af en sammenfiltring af finere cylindere,
der ikke har et saa lige lob som bundternes større cylindere, men er bugtede, snoede om hinanden og ind imellem disse.
Ved et snit vil altsaa talrige saadanne blive overskaarne og vil give et spongiøst, finkornet udseende, saaledes som tver- og
horisontalsnit af kommissurerne frembyder, og saaledes som ogsaa Leydig har fremstillet det. Disse finere cylindere er dels
finere sidegrene fra de større cylindere, kommende fra ganglieceller, nerver, tverkommissurer og de langsgaaende
cylinderbundter,2) dels kan de være udløbere fra de ganglieceller, der opløser sig 1 saadanne finere cylindere. Ved denne opfatning
vil man let kunne forstaa, hvorledes korrespondansen mellem de forskjellige nérvecylindere blir istandbragt, idet alle disse
enten ved sidegrene staar i forbindelse med det i nervesystemets centraldele alt omgivende fibrillenet punktsubstans) eller og
udspringer direkte derfra. Dette i bugstreng og svælgkommissurer forekommende spongiøse væv kan altsaa siges at være
fuldstændig analogt med det i hvirveldyrs-nervesystemets centraldele forekommende diffuse fibrillenet (se Prof. Golgi’s arbeide, 1. c.).

De fra gangliecellerne ind 1 kommissurerne gaaende udløbere forholder sig, som ovenfor p. 30&31 omtalt, i sil videre
forlob meget forskjellig, eftersom de kommer fra de forskjellige cellegrupper. Xogle, som f. ex. fra gruppen c, fig. 9 tab. V),
gaar (efter al sansynlighed) over i tverkommissuren (tab. V, fig. 15), passerer over til den anden side, hvor de enten blander
sig med længdekommissurens cylindere, eller, som jeg finder mest sansynlig for de flestes vedkommende, lober direkte ud 1
en nerve og danner en af dennes cylindere (se tab. IX, fig. 3 & 4). Betragter vi nemlig de fra tverkommissurerne kommende
cylindere, da vil vi finde, at uden sammenligning de fleste af disse enten gaar ud i ile perifere nerver eller og staar i
forbindelse med gangliecellerne paa tverkommissurernes ydre side, medens yderst faa cylindere virkelig gaar ud 1
længdekommissurernes masse. De fleste af de til nerverne fra tverkommissurerne gaaende cylindere maa altsaa komme enten fra modsatte
sides perifere nerver eller fra dens celler, og da der kun er liden sansynlighed for det første, at cylinderne skulde gaa nerve
og nerve imellem, saa blir det altsaa det sidste, der maa antages sansynlig for de fleste til nerven fra den modsatte side
kommende cylindere; nogle kommer vistnok ogsaa fra den modsatte længdekommissurs masse, der som allerede nævnt ogsaa sen-

’) Fig. 12, 16 er tubernes indhold vel punkteret; saaledes har jeg i virkeligheden ikke seet det, indholdets granulation er meget svag.

-) At saadanne sidegrene fra de enkelte cylindere virkelig forekommer, kan tydelig sees i den intermediære nerve (se ovenfor). Jeg har ogsaa
kunnet iagttage dem paa celleudlobere og nervecylindere i kommissurerne tab. IN, fig. 5, 12 & 13).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:36:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/myzostomer/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free