Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3«
perifere nervestammer udstraaler, hvis antal i sine hovedtræk kan bringes i overensstemmelse med myzostomernes.
Svælgringens og hjernens bygning er imidlertid mindre lig myzostomerne.
Limulus’s nervesystem1) med sin i forreste ende sammmentrængte bugstreng, hvori talrige tverkommissurer og
radiært udstraalende nerver til de 5 par lemmer minder ikke saa lidet om myzostomerne, dog har den korte tykke svælgring
med de mange udstraalende nerver liden lighed.
Pentastomerne. Af alle hidtil bekjendte nervesystemer synes pentastomernes at være det, der helt igjennem viser
den største overensstemmelse med myzostomernes. Allerede ved sin ydre form viser pentastomernes nervesystem en
paafaldende lighed. Desværre er det ikke nøiere bleven undersøgt siden 1867, da Leuckart 1 sit forøvrigt merkelige arbeide over
pentastomernes bygning og udvikling5) giver en udmerket beskrivelse deraf, men som selvfølgelig paa grund af tidens
ufuldstændige undersøgelsesmetoder lader meget tilbage at ønske med hensyn til den tinere bygning. Betragter vi imidlertid
Leuckarts tegninger, saa vil allerede bugstrengens sammentrængte korthed lede tanken hen paa myzostomerne. Efter Leuckarts
beskrivelse og tegning (tab. IV, fig. 12) bestaar den som almindelig af fibrillær substans (punktsubstans) og ganglieceller. I
hver af bugstrengens (eller, som han kalder den, dobbeltganglionets) sidehalvdele ligger et langsgaaende ovalt legeme, der paa
indre side er glat og lige, men paa sin ydre side har mange udbugtninger, der synes at staa i et vist forhold til de afgaaende
nerver. Naar nu Leuckart hertil lægger, at disse legemer er forbundne ved tverforbindelser og at saavel disse som legemerne
selv bestaar af fibre (Fasern), hvis hovedretning i de sidste er fra for til agter, medens de i de førstnævnte er tvergaaende, da
kan man ikke længe være 1 tvivl om, at dette er de fibrillære længdekommissurer med deres tverkommissurer just svarende
til forholdet hos myzostomerne. Leuckart nævner i sin beskrivelse 6—8 tverkommissurer, men paa hans tegning staar blot 5.
Udbugtningerne paa udsiden er selvfølgelig de til nerverne gaaende fibrillebundter, som han ikke har kunnet adskille mellem
gangliecellerne. Bugganglionets eller bugstrengens dorsale side udgjøres, efter Leuckart, af et kontinuerligt lag af ganglieceller,
hviket altsaa ogsaa synes at stemme med myzostomerne; thi kontinuerligt er det vel ligesaalidt hos pentastomerne som hos disse.
Med hensyn til svælgringen siger Leuckart, at den er ganske glat uden ganglionære fortykninger. Er imidlertid
hjernen i sin bygning lig myzostomernes og gangliecellerne saa løst sammenhængende med svælgkommissuren, da er det kun
liden sansynlighed for, at Leuckart med sine undersøgelsesmetoder har kunnet iagttage dem. Man erindre blot, at L. v. Graff
hos myzostomerne med betydelig flere hjælpemidler til sin raadighed beskrev en lignende svælgring, som forøvrigt heller ikke
var rigtig. Jeg vil saaledes sige, at der er en mulighed, ja endog sansynlighed for, at pentastomerne har en svælgring og
hjerner lig myzostomernes.
Ser vi nu paa de til pharynx gaaende iste par nerver, da skal disse, allerede efter Mehlis’s beskrivelse,3) forene sig
til en stamme og danne »einen zweiten lockern vordern Ring um die Speiseröhre . Denne ring har imidlertid ikke Leuckart
kunnet finde, ligesom han heller ikke har kunnet finde i forbindelse med disse nerver staaende ganglieceller, skjønt han
vistnok i oesophagus har fundet celler, der kunde forklares som saadanne, og han betænker sig ikke paa, som han siger, »at
betragte disse nerver som analoge med de hos arthropoderne almindelig kaldte sympathiske nerver. Mehlis’s angivelse af en
ring forekommer mig imidlertid høist paafaldende, og 1 betragtning af denne forskers øvrige for sin tid saa fremragende
iagttagelser finder jeg, at man trods Leuckart ikke kan benegte sansynligheden for denne rings tilstedeværelse; den vil altsaa
blive et analogon for ikke at sige homologon til myzostomernes tentakelnervering. De to nerver blir analoge med de fra
hjernen til tentakelringen gaaende nerver, deres udspring fra svælgkommissurens rod kan forklares som hidledet ved dennes
korthed hos pentastomerne. At nævnes fortjener ogsaa, at Blanchard4) og van Beneden5) angiveren upar pharyngealnerve,
der skulde udspringe fra svælgkommissurens (»tverkommissurens«) midte, altsaa paa svælgets overside, hvilken imidlertid heller
ikke Leuckart har iagttaget. Det kan dog vel være muligt, at ogsaa denne existerer og staar i forbindelse med den
mulige ring.
De fra bugstrengen afgaaende perifere nerver viser ogsaa en vis overensstemmelse. Det andet par (altsaa første
par efter de ovenfor nævnte nerver) betegner Leuckart som specifische Sinnesnerven , og de viser i sit forlob en vis
overensstemmelse med det første fra myzostomernes bugstreng afgaaende nervepar. De to derpaa følgende nervepar
forgrener sig snart 1 flere strenge, der taber sig dels mellem cephalothorax’s men især hageapparaternes muskler. Den første af
disse faar sine nerver fra den forreste den anden fra den bagerste af de omtalte nervestammer. Disse nerver med
hageapparater minder betydelig om myzostomernes 5 store nervestammer, der paa lignende maade forgrener sig til hageapparaternes
og de omkringliggende deles muskler. De derpaa følgende 4 par perifere nerver, hvoraf en dog er meget liden, synes at
have et noget lignende forløb som de ovenfor nævnte, til cephalothorax’s muskler og skillevægge gaaende, selvfølgelig kan de ikke
forsyne nogen hageapparater med nerver. De tre største af disse i forbindelse med de 2 ovenfor nævnte par, betragter jeg
]) M. Edwards: Recherches sur l’anatomie des Limules. (Ann. se. nat. V. serie, t. XVII, 1872—73.)
2) R. Leuckart: I5au und Entvvicklungsgeschichle der Pentastomen. Leipzig & Heidelberg i860.
-*1) Mehlis († 1832), se om hans aldrig udkomne arbeide Leuckart !. c. p. 4.
4) Blanchard: R^gne anim. Edit. illustrée. Zoophytes,
van Ileneden: Mém. de i’acad. de Brux. 1849.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
