- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
18

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Napoleon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

ældede Geværer og fordærvede Levnedsmidler. De blev Tidens
Finansmænd, til hvem Direktorerne tyede for at opnaa
Stats-laan. Bonaparte slog strax ned paa den mægtigste af dem,
Ouvrard, og lod hans Formue beslaglægge for Bedrageri.

Han var tidt ædelmodig. Som Kejser understøtter han sin
gamle Modstander Carnot, og paa den fineste Maade, blot
fordi han i ham alene vil se det udmærkede Talent, der
trods al personlig Svaghed er Frankrigs Ære. — Atter og
atter tilgiver han Misbrug af sin Tillid, smaa og store For
ræderier.

Hans Overbærenhed er forbausende mod Joséphine, denne
troløse, men ak! saa elegante Kreolerinde, denne Gaas fra en
tropisk 0, der ikke blot bedrog ham som Hustru, men sveg
ham og ved sin Bestikkelighed var paa Nippet til at vanære
ham.

Aldrig havde hun elsket ham; hun giftede sig med ham
af Beregning. Hun skriver før Giftermaalet til en Veninde:
Jeg føler mig i den Tilstand af Lunkenhed, som de Fromme
finder værst.

Bonaparte var heftigt forelsket. Man har sagt, han giftede
sig, for ved Joséphines tidligere Elsker Barras’ Beskyttelse
at faa Kommandoen i Italien. Deri er det Sande, at
Joséphine udvirkede Kommandoen for ham. Men af hendes Breve
ser man, hvor langt det var fra at han overfor sine
Vaaben-brødres Misundelse følte sig som trængende til Beskyttelse
for at naa frem. »Det vil«, sagde han, »være en stor Lykke
for de Folk, om jeg engang i Tiden vil skænke dem min
Beskyttelse.«

Joséphine vakler mellem sine Følelsers Lunkenhed og den
glimrende Fremtid, Bonaparte tror paa: »Undertiden smitter
hans latterlige Sikkerhed mig, saa jeg begynder at tro alt det
muligt, som dette besynderlige Menneske vil have mig til at
tro.« — Ikke en Anelse hos hende om hans Geni.

Den første Brug, hun gjorde af hans Sejre, var den at lade
sig underkøbe af Hærens Leverandører, indtil hun — til sin
Forbauselse og Forskrækkelse — erfor, at her hverken skulde
snydes eller stjæles. Ligefuldt modtog hun uafbrudt
Perle-halsbaand, Diamantsmykker, Malerier, Antiker, og skjulte ved
behændige Løgne, at det var Foræringer. 1796 v staar
Brylluppet. 1797 allerede har hun foretrukket en Hr. Charles, en
lille firskaaren Fyr, der stadig siger Brandere. Medens
Bonaparte er i Ægypten, lader hun Hr. Charles tage fast Ophold
paa Malmaison, hvor han fører sig som Husets Herre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free