Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULES FAVRE
(1913)
(Maurice Reclus: Jules Favre 1809—1880. Essai de biographie
historique et morale d’aprés des documents inédits. Paris 1912.)
Lykkes det En at fremstille historiske Skikkelser, man aldrig
har set, kun kender fra Røger og Illustrationer, da sker
det, som naar Middelalderens Mosaikmestere taalmodigt føjede
den ene farvede Glasterning til den anden, saa længe til Figuren
viste sig, svagt skinnende paa Guldgrund i Hvælvingernes Halvlys.
Anderledes staar for En de historiske Skikkelser, man
engang legemligt har havt for Øje og hvis Ydre fængslede En.
De aabenbarer sig for Erindringen ikke som Mosaikbilleder,
men snarere som Kirkeruder, som Glasmalerier, farvestraalende,
lysgivende, gennemsigtige. I dem er Glasterningen bleven Flade,
har udvidet sig, er ikke mere befæstet paa nogen Raggrund,
var den end af Guid. Skikkelsen kaster ikke som
Mosaikbilledet Lyset tilbaget; Lysbølgerné gennemstrømmer den. Saadan
ser jeg Jules Favre, Rismarck, Napoleon III for mig.
I
Den, der i de sidste Maaneder af 1866 opholdt sig i Paris,
havde undertiden Lejlighed til i Justitspalæet at høre Jules
Favre. Det blev betragtet som en Skæbnegunst, og det var
en Glæde at have Adgang til en Plads, naar han skulde tale.
Alle unge Advokater strømmede til og fyldte ved mindste Nys
derom med deres flagrende Kapper Salen, saasnart »den
guddommelige Julius« (le divin Jules) viste sig, og for det franske
Publikum, maaske især for videbegærlige Fremmede, var det
en Fest at høre den Mand, i Anledning af hvis Navn
Reun-drerne skemtsomt mindede om Cæsar.
Rlot hans overordentlige Skønhed betog, der med Aarene
havde faaet mere og mere Karakter, mens Skikkelsen intet
havde mistet af sin Distinktion.
4*
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
