Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Octave Mirbeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
vilde høre op. Det skete ikke, og til sidst standsede Zola
resigneret midt i en længere Periode. — Da vi rejste os fra
Bordet, indfandt sig en stor og glimrende Forsamling,
hvoriblandt Georges Picquart, Auguste Rodin, Thadée Natanson
med sin skønne Hustru. Det var faldet i min Lod, som den
Fremmede at føre Madame Octave Mirbeau til Bords. Mirbeau
kunde ikke ane, at han ved at give mig denne Borddame
opfyldte — desværre en Menneskealder for sent — et af mig i 36
Aar næret Ønske. Thi i Aaret 1866 havde jeg som
skønheds-begejstret Yngling købt mig et af Kejserdømmets bekendte
Fotograf Disdéri udført Billed af den pur unge, dejlige og
livsglade Alice Regnault, der betegnede sig som artiste lyrique. —
Jeg havde sværmet for hende og betragtet Enhver som
misundelsesværdig, der kom hende nær. Hun stod der klædt og
letklædt i en hvid Kniplingsdragt, der lod Skuldrene blottede
og gled ned til Livet, det yppige brune Haar flød frit ned om
den skønne Hals. Hun udæskede Aarhundredet som Schillers
Don Carlos, om end ikke i ganske samme Mening.
Og nu, 36 Aar efter, lagde en værdig, ældre, korrekt og
stilfuld Dame sin Arm paa min, det var Alice Regnault, og
dog ingenlunde hende. Ikke et Træk i dette Ansigt genkaldte
det smukke Fotografi, Ungdomsbilledet, jeg ejede og ejer.
I sit Hjem var Octave Mirbeau, ligesom naar han kom
til En i Besøg, rent ud henrivende elskværdig, artig indtil
Beskedenhed, opmærksom i en saadan Grad, at man kunde
antage ham for godmodig, dersom man ikke vidste bedre.
Men man vidste det jo, at denne samme Mand, naar han
var harmfuld, kunde optræde med yderste Voldsomhed. Det
var endnu da i frisk Minde, hvorledes han i 1899 i Rennes
under Dreyfussagen tvang Arthur Meyer, Le Gaulois’ Direktør,
bort fra det Hotel, hvor han selv var taget ind. Arthur
Meyer’s Chauvinisme havde i dens hele Forlorenhed vakt en
saadan Storm af Foragt i Mirbeau’s Sind, at han hverken
vilde eller kunne beherske den og sig.
Der var desuden et gammelt og pinligt Mellemværende dem
imellem, som kan nævnes med de to Ord, Alice Regnault. Der
havde været den Tid, hvor Arthur Meyer førte sig som Herre
i den skønne Operettesangerindes Hus, medens Octave Mirbeau
indtog den uanselige Stilling som Damens Sekretær. Senere
hen var hun bleven Octave Mirbeaus Frue og havde foruden
sin Kærlighed skænket ham en mægtig Formue i Medgift, saa
det underlige Forhold indtraf, at de Fattiges Talsmand,
Anarkisten, allerede i en ret ung Alder var en hovedrig Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
