Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Octave Mirbeau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Det var dog langt fra, at Rigdommen i mindste Maade gjorde
hans Blik paa de moderne Samfundsforhold mere lyst.
Som Kritiker lagde Octave Mirbeau kun an paa at henlede
Opmærksomheden paa den endnu ukendte eller endnu ikke
anerkendte Genialitet. Der er især to Personligheder, hvis
Navne han fastslog i det store Publikums Revidsthed.
Den ene er Auguste Rodin. I den lange Række Aar, det
meste af et Menneskeliv, hvori Rodin havde alle Autoriteter i
Frankrig imod sig og led den ene Tilsidesættelse og
Ydmygelse efter den anden, medens udenfor Frankrig hans Værd
var anerkendt og hans Kunst beundret, blev Octave Mirbeau
ikke træt af atter og atter at udskamme de Myndigheder, der
gav Middelmaadighederne enhver Restilling, ikke træt af at
lovprise Rodin som Frankrigs oprindeligste og største
Rilled-hugger.
Den anden Kunstner, som kan siges fra først af at skylde
Mirbeau sit Ry, er Maurice Maeterlinck. Da Maeterlinck
udgav La Princesse Maleine, altsaa for første Gang lagde sit Talent
i dets oprindelige Skikkelse for Dagen, skrev Octave Mirbeau
en begejstret Artikel i Le Figaro, hvor han, til hvis Dyder
Maadehold ikke hørte, betegnede den belgiske Digter som vore
Dages Shakespeare. Fra den Tid af var der i Frankrig ingen
Læsende, som ikke kendte og vurderede Maeterlincks Navn.
Det er dog alene som Fortæller og Dramatiker, at Mirbeau
har dybere Retydning.
Ligesom Emile Zola, med hvem Mirbeau bestandig forblev
hjerteligt forbunden, hørte han til Edmond de Goncourts
literære Kres, og Goncourt har han tilegnet sin første store
Roman, hvori der uden Tvivl er selvbiografiske Elementer,
Sé-bastien Roch. Det er en omhyggeligt gennemforsket
Rarne-sjæl, hvis Historie fortælles. Vi lærer et ungt Væsen at kende,
som er helt igennem naivt, derfor tidt faar skæve Indtryk af
Tingene og Personerne, indtil det under Regivenhedernes Pres
retter disse Indtryk. Altfor megen Ømhed, altfor livfuld
Intelligens — et Væsen, bestemt til at at lide en god Del, men som
ikke er sentimentalt, rustet med Evner til Forsvar og tilsidst
ogsaa til Angreb. Vi følger den lille Drengs Opdragelse i
Je-suiterskolen blandt de mange fine Drenge, der er Sønner af
Adelsmænd med Slotte og Parker, mens han ’selv som Søn
af en Isenkræmmer holdes borte fra Kammeraterne af disses
Forældre, og desuden er Genstand for Spot paa Grund af sin
ringe Stand. Vi følger ham i hans Forhold til en Pater, der
kaster sin Kærlighed paa ham og ødelægger den fine, kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
