- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
221

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Bengt Lidforss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

kende den grundlæggende tyske Bibelkritiks Fortjenester, søm
heller Ingen i England miskender; men den engelske
Fremstillingsmaade har Fortrin, og i Reglen skriver Englænderne bedre.
Lidforss, der et Aarstid i Halvfemserne var Assistent ved det
botaniske Institut i Jena, mens han ikke synes at have staaet
i nøjere Berøring med England, har øjensynlig faaet ogsaa
Paavirkningen fra England gennem tyske Oversættelser og har
været ukendt med den fritænkerske Propaganda i
Storbritannien.

Det maa være tilladt at gøre Læserne opmærksomme paa
nogle af de interessanteste Punkter i Lidforss’s Bog.

Han gør ikke selv noget Forsøg paa at naa ind til
Omridsene af en mulig historisk Skikkelse, om hvilken de talrige
Legender, Myter og saakaldte Opfyldelser af
gammeltestamentlige Spaadomme er klevne krystalliserede. Selve
Lidelseshistorien er jo stærkt betinget af de Steder især af 22., dog
ogsaa af 109. Psalme, som skal bringes til at passe. Men idet
han ser paa Evangelierne som sildige Fabrikater, følger han
sine Forbilleder i Paavisningen af de moralske og intellektuelle
Mangler ved den Skikkelse, de fremstiller.

For at forstaa den af Evangeliernes Frelserskikkelse
forkyndte Moral maa man stadigt have for Øje, at han betragter
Verdensundergangen som umiddelbart forestaaende. Skønt han
(i Modsætning til Døberen) udtrykkeligt ikke er Asket, kommer
han derfor uafbrudt til at advare mod hvilkensomhelst
verdslig Bekymring. Derfor raaber han bl. a. Vé over de svangre
og diegivende Kvinder, ligesom Paulus efter ham advarer
Mændene mod at besvangre deres Hustruer nu, da Gudsriget
staar for Døren.

Allerede det gamle Testamente havde i Arbejdet set en
Forbandelse, der ramte Menneskene for deres Ulydigheds Skyld.
Evangeliernes Jesus staar baade teoretisk og praktisk paa
samme Standpunkt. Han synes aldrig selv at have arbejdet,
men at have ladet sig ernære af Gaver; særlig underholdes
han af de Kvinder, som begejstrede slutter sig til ham. En
Del af dem nævnes ved Navn, Maria, der kaldtes Magdalena,
af hvem syv Djævle var udfarne, Johanne, Hustru til Chuzas,
Herodes’s Foged, og Susanne *og mange andre, som kom ham
til Hjælp med deres Gods*. (Lukas 8, 1—3). Derfor betoner
han aldrig Glæden eller Æren ved at udføre et Arbejde, men
henviser til Fuglene eller Markens Liljer, som hverken saar
eller høster og dog faar baade Næring og Klædedragt af deres
himmelske Fader.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free