- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
242

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Ku Hu-Ming

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Ord intet af det, som i de evropæiske Lande gør Folk Livet
surt.

Kineserne har et Ordsprog: »Af godt Jern gøres der ikke Søm;
af gode Mennesker gøres ikke Soldater«. Enhver, der om
ogsaa blot flygtigt er kommet i Berøring med dannede
Kinesere, har følt sig slaaet ved deres Afsky for Krig og deres
Ringeagt for Soldaterhaandværket.

Med Rette har Hr. Harald Svanberg bemærket, at den
Samfundstilstand, om hvilken der drømtes i Thomas More’s
berømte Bog Utopia fra Henrik VIII’s Tid, den Gang allerede
længst, uden at man i Evropa vidste derom, var virkeliggjort
i Kina: et Samfund uden Adel og uden Gejstlighed med et
Lærdomsaristokrati som øverste, styrende Klasse.

Ku Hung-Ming anfører med Forkærlighed en Sætning af
Goethe som Udtryk for kinesisk Aand: Der gives to fredelige
Magter i Verden: Ret og Sømmelighed (Schicklichkeit).

Retfærdighed, er den ene Hjørnesten i Kongfutses Religion.
Den anden er, hvad Kineserne kalder li, et vanskelig
over-sætteligt Ord, som vor Forfatter gerne gengiver med Takt,
hvad dog ikke ganske dækker Ordet, da li betegner et
indviklet og udførligt Høfligheds-Ceremoniel. I Herbert Spencers
fortræffelige Bog Ceremonial Government forklares den
oprindelige Betydning af ethvert Høflighedstegn, en Betydning, der
tidt ikke gaar ud paa andet end en Form for primitiv
Underkastelse. For Kongfutse, som for alle Moralister, har derimod
enhver Høflighedsceremoni en dyb moralsk Mening, og for
Kongfutses sene Lærling Ku Hung-Ming er li (Taktbegrebet)
af samme Rang og Værdi som Retsbegrebet, og med al sin
Beundring for Tyskernes Retsbevidsthed gør han deres
Taktløshed ansvarlig for Verdenskrigen. Grundene til den turde
dog saavel for deres som for deres Modstanderes
Vedkommende ligge adskilligt dybere.

Det er umuligt for den ægte Kineser, ikke at se ned med
Ringeagt paa en Evropæer.

En Evropæer og en Amerikaner er for Kineseren en
Person, som behøver en Præst og en Soldat til at holde Styr
paa sig. Kineseren holder Styr paa sig selv uden Præster og
uden Soldater. Kongfutses Lære, det gode Medborgerskabs
Religion, har i halvtredjetusind Aar vist sig i Stand til at
holde en Befolkning, der var større end Evropas, i Ave uden
Præster, Politi eller Militær.

Vor kritiske Kineser udvikler, at de to Ting, paa hvilke
man i Evropa har stolet for at opretholde Orden i Ståt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free