- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
284

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

Digtet var underskrevet: En Skandinav. Det var, som Ewald
siger, ingen Odeflugt.

Siden 1905 er Forholdet uden Tvivl meget forbedret, men
ak! Det har talrige Gange været forbedret — for atter at
forværres. Og Skandinavien findes ikke paa Kortet.

Der gives et underligt, trist Land, som heller ikke findes
paa Kortet, hvor der er koldt i Skyggen og lidt koldere i
Solen, hvor de slette Mennesker er dumme og glubske, og de
gode Mennesker ikke tapre; hvor Kvinden hver Dag bliver
lidt mindre kvindelig og Manden ikke hver Dag mere mandig.

Det Land er til, skønt det ikke er afsat paa Kortet.

Den gamle Inddeling af Menneskeslægten i Officerer,
Barnepiger og Skorstensfejere slaar ikke længer til. De Danske
f. Ex. er enten Præster eller Journalister. Enten bekymrer
de sig tungt om Næstens Moral, eller de lægger flagrende
Lethed for Dagen. Begge Dele klæder dem desværre
forbandet. Gør den Danske Krav paa elskværdig Fordomsfrihed,
saa springer han ud af Vinduet for at vise sin Lethed. Er
han derimod alvorsfuldt optaget af Næstens Skavanker, saa
tilgiver han sig selv enhver Skrøbeligbed overfor Kvinder og
Kasser, men bliver aldrig træt af at fælde Domme over de
andre, Domme, som skal gælde for alle Tilfælde. Det falder
ham ikke ind, at Moralen stiller hvert enkelt Tilfælde for en
indre Jury.

Den, der taler til Russer, burde jo kunne moralisere. Det
er ikke netop mit Fag. Men jeg skal efter Evne forsøge:

Vogt Dem for alt for megen Whisky! Den sløver. Da
Troen paa Djævlen begyndte at svækkes, satte man ham paa
Whisky-Flasker og solgte ham. Saa fik Folk Troen i Hænde.

Vogt Dem for alt for megen Tobak! Den gør Luften kvalm,
og den sløver Tanken. Den forvandler nødvendig Omtanke
til ligegyldigt Drømmeri.

Vogt Dem for Løg, Løg til Bøf, Løg i Salater, allevegne.
Man taler om Lystmord. Løget er den sande Lystmorder.
Det forpester Aanden og myrder saaledes Glæden ved Kysset.

Vogt Dem ikke for Kaffe, men for Troen paa, at De kan
læse Deres Skæbne i Kaffegrumset. Vogt Dem for al den
Overtro, der kaldes Tro — paa lignende sort Bundfald.

Vogt Dem for Spil. Børsmænd har gjort Danmarks grønne
Sletter til et eneste stort grønt Klæde, hvorpaa der af alle
Landets Dumrianer uafladeligt spilles og tabes. Følg De
Anvisningen i Faust:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free