Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
norske By. Sammen med Graavejrsstemningen og en vis
Sjælenes Forfinelse trives imidlertid her den praktiske Energi, som
den Herre (Christian Michelsen), hvem jeg ved Skæbnens
Gunst har faaet paa min højre Side, afgiver et Exempel paa.
Det slaar En, at det, som skal du i Norge, det maa helst
være født i Bergen eller dog, aandelig talt, være døbt her i
Byen. Holberg lod sig føde i Bergen; Ole Bull og Edvard
Grieg ligesaa; Gerhard Gran ligesaa. Ibsen og Bjørnson fik her
deres aandelige Daab. Alverden i Norge har passeret Bergen,
Jonas Lie, Gunnar Heiberg, mange flere, jeg i Øjeblikket ikke
har paa rede Haand. Som Regel kan man sige, at det meste,
som har Betydning for Norge, er gaaet ud fra Bergen eller
er gaaet gennem Bergen.
Statsministeren her er Skyld i, at Norge blev et frit og nyt
Rige. Det vilde neppe være sket uden denne gode Herre, i
hvem Bergen har en saa væsenlig Del.
Der blev idag talt om Vigelands beundringsværdige, nye
Fontæne, der med store Anstrengelser bæres oppe af Kæmper,
som lægger Skuldrene til, uden at de maaske behøvede at
tage sig Opgaven saa alvorligt.
Jeg tror imidlertid, at Bergen er en saadan stor Døbefond
for aandelige Bestræbelser, et Baptisterium for Norge, som de
skønne Baptisterier i Florents eller i Pisa er det for disse
herlige Byer. Naar jeg ser hen paa vor Ven Teaterchefen,
Hr. Ludvig Bergh, kan jeg ikke lade være at tænke paa, hvor
megen kunstnerisk Energi og kunstnerisk Forfinelse der har
havt sit Hjemsted i Bergen, og hvor mange af dem, som har
glimret i Kristiania og andensteds, der har faaet sin
kunstneriske Indvielse her.
Hele min gamle Ven, Direktør Johan Bøghs hjertelige Tale
drejede sig om min Person. Jeg troer, vi kan lade mine
Fortids-Bedrifter ligge. Thi jeg har af de mange smigrende
og venlige Ord, som siges mig i disse Dage, lært at jeg ikke
længer er mærkelig ved noget, jeg har tænkt eller gjort, men
blot ved det, at jeg endnu er til. Man er forbauset over, at
jeg kan gaa og staa endnu.
Jeg var her i Bergen for 34 Aar siden. Jeg har den Vane
at komme her hvert 34. Aar. Jeg kommer igen i 1948; men
til den Tid har jeg en hvid Pind i Munden og er usynlig.
Det synes maaske lidet at komme hvert 34. Aar, men jeg vil
dog bemærke at jeg er kommet, hver Gang man har fløjtet
efter mig. Dette synes en ringe Ting at rose sig af; men jeg
kan til Sammenligning fremhæve, at jeg virkelig ellers ikke
kommer, blot fordi en By ønsker min Nærværelse. For nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
