Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wagenseil kendte af et vokabular hos Moscherosch. Uagtet
Wagenseils forblanding af Sigenere med andre omløbere var
håndgribelig, og skönt dette med skarphed eftervistes af Tentzel, var
hins navn som lærd dog for stort, til at ret mange vovede at
bryde staven over hans påstande.[1] De, der gik mest upartisk til
værks, indskrænkede sig til at gengive bægges teorier uden at
torde dömme dem imellem; således hos os Holberg i sin Jødiske
historie (1742) efter Tyskeren Schudt (1715).
Først i årene om 1780 vandtes större sikkerhed og klarhed
om Sigenernes indiske afbyrd, i det tyske og engelske lærde
omtrent samtidig og (som det synes) uafhængig af hinanden faldt på
at sammenligne deres sprog med hindustansk, den nordindiske
sprogart, man bedst kendte. Efter at opdagelsen var gået over i
Grellmanns »historiske forsøg«, fandt den snart indgang hos
videnskabsmændene og banede sig efterhånden vej til den
almindelige bevidsthed.[2]
[1] Robert Knox A historical relation of the island Ceylon, 1681;
tysk oversættelse 1689. V. E. Tentzel i sine Monatliche Unterredungen
einiger Freunde von allerlei Büchern und andern annehmlichen
Geschichten, for avgust 1689 og maj 1697 (Josef Scaliger hos Bonaventura
Vulcanius i De literis et lingua Getarum siue Gothorum 1597 s. 102 ff.;
Hottinger Historiæ ecclesiasticæ secul. XV seu pars IV, 1657, s. 32). J. K.
Wagenseil i Pera librorum juvenilium 1695 pars II (geografisk) s. 163 ff.,
og lidt udførligere i De civitate Nurinbergensi commentatio 1697 i
tillæget Buch von der Meister-Singer holdseligen Kunst s. 438 ff.
(Philander von Sittewald Visionen de don Qvevedo 2, 663 ff. i den ny udgave
1644). Om sprogforholdene på Sejlon se Rasks håndskrifter på det kngl.
bibliot. nr. 78 og 79, Tidsskr. for filologi og pædagogik 4, 133 (125 og
153 f.); Fr. Müller i Reise der Fregatt. Novara um die Erde (1857-9),
Anthropologischer Theil 3, 139.
Den dygtigste og selvstændigste afhandling om Sigenerne fra tiden
för Tentzel er Dissertatio philosoph. de Cingaris, in disputationem
proposita a Jac. Thomasio 1652 (trykt 1671 og 77).
[2] Tyskerne Büttner (fra hvem også det sproglige hos Grellmann
hidrører) og Rüdiger (1782 i Neuester Zuwachs der teutschen, fremden
und allgemeinen Sprachkunde 1, 61 ff.); Englænderen Marsden. Se
Pott 1, 13-16 jf. Grellmann s. 284 f. — Hos os genfindes den hindustanske
hypotese i populære værker som Kofods konversations-leksikon (1824) og
Riises Arkiv for historie og geografi 21, 225 ff. (1825, uddrag af
Grellmann). Estrups brev om Sigenerne i Blandinger fra Sorø 10, 28 ff. (1839,
optrykt i Samlede skrifter 2den del) er efterklang af Gråberg fra Hemsøs
Doutes et conjectures sur les Bohémiens et leur première apparition en
Europe, i tillæget s. 17 ff. til Mémoires de l’académie impériale des
sciences, littérature et beaux-arts de Turin pour les années 1811-12.
Littérat. et beaux-arts. Turin 1813 (tome XXI); og af Hasses Zigeuner im
Herodot (5-9) 1803.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/natmand/0018.html
