Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
en rolle også i Sigenernes »naturlige kunster«. Knkelte folkelige
52 plantenavne minder os derom.
Væsenligst er det dog, at denne de uoplystes godtroenhed,
måske mer end noget andet, måtte gore Sigenerne deres
særstilling altfor lokkende og lönnende, til at det skulde blive nogen let
sag, enten med det onde eller med det gode, at få dem bofæstede
og indordnede i samfundet; et formål, som man i Spanien alt inden
1500 havde stillet sig, og som man i det mindste i Sverrig efter
1700 ikke var fremmed for.
Sigenerne hverken var eller blev de eneste omløbere i
Vest-evropa, der spekulerede i almueus medlidenhed og vankundighed.
Megen indre skade i kirke og ståt havde mod enden af
middelalderen slået ud på samfuudslegemet som svampagtige hævelser,
hvis rødder dog i de fleste tilfælde rakte langt tilbage i den
foregående tid og strakte sig langt ned i den efterfølgende. Holdende
32. Om rtere af de efter Sigenerne opkaldte planter har hr. docent
Didrichsen meddelt mig oplysninger. Den formentlige grund til nogle af
navnene liar ,jeg antydet neden for § 6 anm. 14 , 85, 88-89. Allium
ur-sinum („Zigeunerlauch") vragedes sagtens ikke af Sigenerne til deres
måltider (om dens spiselighed se Rafn Daumarks og Holstens Hora 2,
434; og sml. om „Zigeunersalat" Liebich s. 8ti). Lycopodium clavatum
(„Zigeunerkraut" i botaniske værker fra slutn. af forrige hundredår) giver
det såkaldte „heksemel", hvoraf laves kunstig lynild o. desl. Datara
stra-monium, der er meget giftig, og siges brugt både som lægende og som
bedøvende middel (se f. e. Epistolæ ab crud. viris ad Alb. Hallerum 3,
137), har somme endog ment, er indført af Sigenerue; men om den er
kommen fra Østindien eller fra Amerika, er endnu et stridsspörgsmål.
At fagopyrum esculentum skulde stå i noget særligt forhold til
Sigenerne, er aldeles usandsynligt. I Nordtyskland må den have været
dyrket en tid för 1136 (Schiller Zuin Thier- und Kriiuterbuche des
meckleub. Volkes 3, 27); og selv om dens jyske navn ladder, tarr [urigtig
tillige opført som sælandsk i Jenssen-Tuscli Nord. plantenavne s. 302]
har sin oprindelse fra Tatar, kan derved næppe tænkes påSigener (ned. f.
§ 6 i begynd.); snarere viser forskellen mellem formerne „tadder" og
„Tater", at boghvede er ældre i landet end Sigenere. Dertil kommer, at
i Østevropa, hvor boghveden forekommer med navne, der svarer til det
jyske „tadder", vides deu indfødte befolkning intetsteds at have givet
Sigenerne et til „Tater" svarende navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
