Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
strömmen sig også a fl nb i andre retninger, og navnlig undlod de
vidt om spredte natmandshuse ikke at gore deres sugekraft
gældende; en egenskab, der endnu ved 1835 tillægges dem af
forskellige. Disse »kuler« var med audre ord et slags midpunkter,
både udgangs- og tilholdspunkter, for den hele omlobs-bevægelse.
Undertiden sked en enkelt lille bølge eller flere småbolger
sig for en stakkpt stund ud over provinsens enemærker; selv efter
at hovedlejet allerede var i færd med at udtørres. For øernes
vedkommende ser det næsten ud, som om dette står i en vis
forbindelse med borttageisen af en hoveddæmning for den indenlandske
samfærdsel overhovedet. I del mindste er det påfaldende, at straks
efter udkomsten af forordningen 7de avgust 184(5 (ophævelse af
pasforpligtelsen for sørejsende mellem forskellige steder i
konge-. riget eller mellem dette og hertugdømmerne) klages lydelig over,
at »Taterne« (natmandsfolkene) havde begyndt (i efteråret 1840
11 og i 1847) at komme til syne igen på Fyn, og det i større
mængde (flere familier). Allerede tidligere skete dette dog af og
til. Nys har vi set eksempel på en sådan udflugt til Fyn i 1830;
og det er vist, at enkelte familier allerede inden 1846 gjorde sig
en tur til Sæland.
Af større betydning var forbindelsen med Sønderjylland;
ti det er en selvfølge, at Kongeåen eller toldlinien ikke kunde
■2 bryde eller stoppe bølgegangen. Et livligt frem- og tilbageslag
81. Rohmann i Fyns avis 1847 nr 51. En familie var kommen over
i fra Frederits, en anden ved Assens. De var dog forsynede med pas på
deres håndværk (som skærslibere), formodelig udstedt i henhold til
lor-ordn. 1828 (§ 17?), som ej var forandret ved forordn. | 1846. Det
, ses, at Fynboerne havde let ved at tale med dem; men for den sags
skyld kunde de da gærne være fra Sønderjylland. Efter beskrivelsen
(„brunladen ansigtsfarve, gnistrende öjne, kulsorte glinsende hår") var de
af Sigeneræt; jf. § 6 i anm. 96.
82. At den store jagt. som antydet i Fyns avis anf. st., skulde have
fremkaldt en udvandring til Slesvig og Holsten og „måske videre frem"
er en uhjæmlet påstand, og alt andet end rimeligt, for så vidt derved
skulde tænkes på en varig forsvinden af nörrejyske natmandsfolk. — Af
tvivlsom betydning for deres vandringer er den ved plakat j og patent
V 1842 indtrådte lettelse af samlærdslen mellem hertugdømmernes og
Nørrejyllands beboere (ophævelse af pasforpligtelsen for indbyrdes
land-rejsende ; med bevarelse af legitimation på anden måde). Se Ny
kollegialtidende 1842 s. 208 ff. og 730.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
