Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
snart det pl nogen måde lod sig gore, var familien atter på farten,
den nyfødte tronende i en »liden kurv« (Krarup) eller i en »sæk« 9i
(Ahlef. Lavrvig) på moderens ryg. »Ikke sjælden ses på veje og i
byer hele familier af 10 til 12 personer, gamle og unge,,
omdrivende, belæssede på rvg og skuldre med diende spæde, og desuden 9
ledende börn ved hånden«. Ti »yngelsomme« var disse folk. En 9
del af börnene døde rigtignok, siger Krarup 1813, i deres spæde
ungdom, hvad der ikke var at undres over; men en del levede dog,
takket være den tidlige hærdelse og forældrenes opofrende
kærlighed; ti disse elskede lidenskabelig deres afkom, hvilket
naturligvis ikke hindrede dem i med strænghed at hævde den faderlige
myndighed. 96
Hvorledes fristede nu en sådan familie tilværelsen? Boeck skriver:
»sikkerligen gives der flere iblandt natmændsfolkene, der stamme
fra Taterne oer der som deres forfædre ej have nogen fast bopæl,
udholde selv i strænge vintere at leve i skove eller i hytter
nedgravede i jorden under en pjalt af telt, og med forundring har
jeg flere gange på mine rejser set hele familier endog med spæde
börn selv i ublideste vejrligt og årstid fiske i bække og åer og
på ommældte måde berede deres natteleje under åben himmel« 9
Og om medlemmerne af den för omtalte i Børlum-Jærslev
herreder omstrejfende familie siger han (1819): »oftest, trodsende alle
årstider, sove de under åben himmel«; en af personerne »kan end
95. Se også Brosbøll anf. st. s. 111 sp. 2 øverst. — Det er
formodelig denne kurv, der menes, uår det i Moths ordbog (garni. kngl. saml. nr
7741) hedder som et slags ordsprog: „kæltringer kendes på 3 ting, en
hund, en gris og en kurv; hvilke de har med sig, hvor de fremkommer".
Sml. Fyns avis 1847 nr 51.
94. V. A. Worsøe 1813, og Bülow i Viborger samler 1828 nr 50.
95. Deres frugtbarhed fremhæves, foruden af Worsøe, bl. a. af forf.
i Fyns st. adr.-avis 1815 nr 100.
96. „Börnene, dem de, lig de vilde, ofte elske höjt" Worsøe, (end
de tamme da?). — Viborger samler 1822 nr 98 (hos Dorph s. 13).
97. I erklæring af T’T 1835; men hans skildring gælder forholdet,
som han kendte det en snes år tilbage i tiden (fra Vendsyssel). — I en
indberetning af 1794 fra Randers magistrat opføres blandt natmændenes
bestillinger den at „tiske med angle og krog"; og fiskeri hørte til den
nyeste tid til deres kæreste sysler; jf. for ved under Langå og Idskov. —
Efter Brosbøll anf. st, s. 111 var de også dyre- og fuglefængere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
