Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
syn til de temmelig omfattende sørustninger, der foretoges til
som-!2 meren 1574, dels i det ry, Sigenerne dengang som senere havde
!3 på sig som dygtige smede og metalarbejdere. Ved »smedjen på
galejen« eller »vor smedje« (som kongen også kalder den) må
nemlig uden tvivl tænkes på et værksted ved flådens værft på
!4 Gammelholm, der endnu sorterede umiddelbar under kongen.
Hverken lovens banstråle eller kongens magtbud kunde
imid-i lertid göre det af med de fordömte og retlose; hvad der dog ikke
afholdt Kristian, den fjærde fra, efter med sit elskelige rigens råd
at have overvejet al lejlighed, gennem åbet forbudsbrev af 31te maj
1589 at göre et nyt forsøg på at ramme og udrydde »disse
ugudelige, skammelose og skadelige parti« af Tattere, om hvilke han
havde fornummet, at de — uagtet hans faders og farfaders
mandater — uden al sky skulde begive dennem udi hans riger og der
ved nogle antal fast alle vegne omstrippe og omløbe en sted fra
anden, og med deres bedrageri, lögn, tyveri og trolddom besvige
og berove hans imdersåtte deres gods og bedrive meget
modvillighed, og derforuden fore et meget skændeligt levned med skørlevned
og blodskam efter deres sædvane. End skulde iblandt hans
undersåtte være de, som gave dennem medlidende og tilladelse
at være på deres gods og drive deres utilbørlige handel; men efter
I følge kongebreve af henholdsvis 5 o? V 1574 skulde 8
navngivne skibe og derhos „de 3 galejer" og en pinke eller to befare
Østersøen i forskellige øjemed (jf. Gardes Den dansk-norske sømagts historie
1535-1700 s. 100 f.), og to pinker gå til „Vester^jøen" mod fribytterne.
S. t. XII, 235 a og 266 b.
23. Allerede 1196 havde Vladislav d. 2den givet en Sigenerhøvding
(agilis I’haraonum) med følge (af 25 telte) l’rit lejde over hele Ungern,
mod at de skulde göre bøssekugler og andet (pro faciendis globulis
pyxidum siue aliis instrumentis) for kongens ven, biskop Sigismund til
Fünfkirehen. Se aktstykket hos Georg l’ray Annales regum llungariæ 4,
273. Itelon i Les observations de plusieurs singularitet et ehoses
memorabies, livre 2 chap. 41 (udg. f. e. 1555) nævner Sigenerne i
Grækenland o. s. v. som smede. Se også Grellinann s. 81 f-, hvor han bar et
tredie eksempel fra Tyrkernes krig i Bosnien 1565.
24. Om bestyrelsen af værftet se Garde anf. st. s. 45, 52, 92. — Et
spörgsmål er det, om „kongens mestersmed" har haft lettere ved at
komme ud af det med Taterne end med den „smed Cornelii son- (sagtens
en Hollænder), som kongen af brevet 1574 ses tidligere at have skafli t
ham på halsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
