Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedhæng - B. Om natmænd og natmandsfolk - 16. Tillæg om den i foregående stykke antydede symbolske æresoprejsning (fanesvingning til tegn på „uærligheds" ophør)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
som uden skyld havde været underkastede tortur, — sneg sig ind
i Danmark, hvor fremgangsmåden haves omstændelig afmalet i »Des
4 Reglements fiir Unsere Geworbene und National-Infanterie dritter
Theil« 1747, så vei som i »Frederic den Femtes Krigs-Artikels-
5 lirev for Land-Tienesten i Soe-Ktaten« 1756. Efter »reglementet«
anvendtes rensningen dels på »regimentsgewaldigernes« medhjælpere,
6 de såkaldte stokkerknægte, for de kunde træde ind i rækkerne;
7 dels på syndere, hvis navn var slået på galgen. Efter
»artikkels-brevet« kun »naar Nogen ved Dom var skilt fra sin Ære, eller
7 for Desertion hans Navn var slaget paa Galgen«. Ved en vidt
polske buk" så vei af hensyn til loven (1 20) som til hin torturs hårdhed,
„geschweige dasz ein Soldat, der solches ausgestanden und dennoch
un-schuldig nacbmals befunden, seine Ehre und Gesundheit beraubet und
also tinaeren Diensten untiichtig gemacht wird".
4. Lib. III cap. XVI (s. 388-91) „Von Ehrlich-machen durch
Schwenk-ung der Fahne": den pågældendes indkaldelse i den af mandskabet
dannede kreds; oplæsningen af regimentets ansøgning og den kongelige
bevilling; hans afklædning og kna len 3 skridt fra fanen, der svingedes
3 gange over liam; hans iførelse af regimentets mundering og
overrækkelsen til ham af kårde, patrontaske og gevær; hans indstilling i
rækkerne, og majorens tiltale til kommandoet om ikke længer at lade ham
noget børe.
5. § 740 og 741. Fremgangsmåden var i det væsenlige den samme
som efter reglementet. Rensningen skete med „Vores Danske
Konge-Flag", og den rensede måtte afia’gge ny allerunderdanigst troskabsed.
6. Gewaldigerens og stokke(r)knægtens (des Støcken-h’necbtes)
stilling i regimentet er nøje afstukken i nysnævnte reglement. De hørte
hægge, ligesom feltpra’sten, avditøren, spillemændene, feltskæren og hans
svend, til „understaben" (s. 44); men medens gewaldigeren var munderet
aldeles som en underofficer, var Btokkerknægtens mundering i sømmene
o. a. st. „udstafferet" med samme farve som opslagene (s. 112); og medens
gewaldigeren begravedes som en korporal, jordedes stokkerknagten „i
stilhed" (s. 338). Stokkerkna gten antoges af gewaldigeren, der tik
„tracta-ment" til ham, stod inde for ham og måtte ra-vse ham „wenn er etwas
pecciret, so nicht von Wichtigkeit" (s. 45). Når et navn skulde slås på
galgen, eller en eksekution foretages in effigie, var det gewaldigerens
sag at tilvejebringe navnet eller billedet, men stokkerknægtens at bringe
det ind i kredsen og at fly skarpretteren det (s. 46). Gewaldigeren skulde
dele alle eksekutions gebyrer halvt med sin stokkerknægt, hvem det pålå
at anskaffe og bevare spidsrodene til gadeløbet (das Gassenlanffen; s. 377
og 45), o. s fr. Jf. f e. fo. V 1752 slutn. og 1788 § 18;
indkvarter-ingsreglement j 1788 i § 9.
7. hvorfra det så først skulde nedtages af skarpretteren („Bøddelen"
1756).
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
