Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vise, at stiller man Flaubert véd den ene Side og den længstlevende
af de øvrige nævnte Skribenter paa den anden, nemlig Huysmans,
da har man med det samme flyttet Grænserne opad mod Roman-
tiken og nedad mod en bevidst Reaktion mod Naturalismen. Det
vil sige, at indenfor denne Retning rummes — som det er Tilfældet
ved enhver — de Modsætninger, der udviklede og opløser den.
Først saaledes betragtet bliver en Skole i Litteraturen en Organis-
me, og det er i denne Betydning, Benævnelsen Den naturalistiske
Skole her er taget, altsaa ikke som en afsluttet Bevægelse med
Front mod en anden, men som en Udvikling og en Afdøen.
Det Stof, som Naturalisterne faar udleveret af den foregaaende
Tid og bearbejder hver paa sin Vis, er det moderne Liv.
Netop saa vidt et Begreb som det moderne Liv maa her benyt-
tes. Det vilde være for tidligt allerede nu at forsøge paa at definere
det. Naar denne Undersøgelse er ført til Ende, vil det maaske lyk-
kes at drage nogle Grænser for Begrebet, Grænser som i det næste
Øjeblik skylles væk af det, der evigt fornyer sig, og ingen Grænser
kender. Det moderne Liv — det er, som vilde man afgrænse et
Stykke af Evigheden. Hvor begynder et Hav, og hvor hører det op?
Men ud i denne Strøm kaster saa Tænkerne en Grundtanke, lige-
som man bygger Høfder ud i Havet, hvorved der danner sig en
Strandbred, fra hvilken man kan beskue det.
En saadan Grundtanke har for det nittende Aarhundrede Ud-
viklingsbegrebet været, hvad enten det steg i store Drømme med
Romantiken eller slog dybe Rødder i Virkeligheden. Naturalismen
staar med fuld Bevidsthed under Videnskabens og Udviklingslærens
Tegn. Kredsløbet er her meget skønt at iagttage: af Iagttagelser hen-
tede direkte fra Jordens .Skød, fra Himlen, fra Menneskets Bevidst-
hed dannes et System, der gennemtrænger alle Videnskabens Grene,
som Jordens Safter stiger op i Planten, for atter derfra at trænge
Jnd i Poesien, saaledes at Digterne anvender de fra Livet indvundne
Love paa Livet selv. Saaledes befrugter Livet sig selv uden mys-
tiske Magters Indgriben.
Selvfølgelig kan en saadan Sum af aandelige Kræfter som den,
der rummes i Udviklingsbegrebet, ikke i ét bestemt Øjeblik præge
Poesien. Kunde dette tænkes at ske, vilde Følgen blive, at Poe-
sien vilde blive sprængt som et skrøbeligt Kar, i hvilket en altfor
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
