Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og han lod dem virke overalt. Dette er det uvidenskabelige hos
ham. Han opfattede Livet, men han verificerede ikke de Indtryk,
der under Inspirationen opstod i hans Hjærne. Han har Tusinder
af Dokumenter: Lokaliteter af alle Arter, Menneskers Ydre og Be-
vægelser og Vaner, men han uddrager af disse Dokumenter altid
de samme Love. Mennesket er hverken ondt eller godt, det fødes
med Instinkter og Vaner (Fortalen); Guldet og Elskoven, Drifterne
og Lidenskaben ødelægger det. Taine karakteriserer ypperligt dette
i sin fundamentale Afhandling om Balzac, og forklarer hans poli-
tiske Standpunkt ud fra hans moralske. „Som alle de, der har en
daarlig Mening om Mennesket, er han Absolutist. Naar man ikke
finder andet i Samfundet end Egoisme og gensidigt Fjendskab, maa
man paakalde en almægtig Haand, som kan knuse dem eller holde
dem nede“. (Nouv. Essais de Critique S. 159).
Absolutismen og Katolicismen, Gendarmeriet og Helvede (Taine)
— det er Frelsen for Balzacs Samfund, det er samtidig den hæslige
Natside hos dette Geni.
Dette snævre Syn paa Menneskelivet behersker Balzacs Romaner
og fjærner dem fra Livet, dette politiske Snæversyn, som avles
deraf, fjærner ham fra Fremskridtet og Fremtiden. Hugo stod trods
al sin Romantik sin Tids Ideer nærmere end Balzac.
Det er nu let at sé, hvilken Styrke der laa i denne Begrænsning.
Thi paa hvilkensomhelst Opgave, Livet stillede ham, havde han
Løsningen fuldfærdig. Han behøvede blot et Indtryk og han
fik det lynsnart i et genialt Blink —, saa skabte han selv Resten.
Debatten i hans Hjærne var af en forunderlig Simpelhed, drevet ud
i de kæmpestore Paradokser, saaledes som det maatte ske hos en
Mand, der vandrer bag nedrullede Gardiner, hidset af Mennesker,
Lidenskaber — sig selv. Penge blev til Guld, en Flamme, en Ver-
densbrand; Sorg blev til Ulykke, Jammer, Død; Elskov til en Liden-
skab og en Lidelse, hele Livet var Menneskenes afsindige Klamren
sig til Randen af den Afgrund, der opslugte dem. Han byggede
Samfundet op i sine Værker, ja, men som en Kæmpe, der stabler
Klippeblokke oven paa hinanden og tror at han bygger en By for
I Mennesker. Derfor skildrer han Typer, Typer paa Gærrige, paa
: Erotomaner, paa Pengemænd, paa Videnskabsmænd, paa Skøger,
• Slyngler og Stræbere. Typen er større end det enkelte Menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
