Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
A
orier var et Værk af hans Ensomhed. Og jo mere hans Evner ebbede
ud, fordi Fornyelsen manglede, jo paradoksalere blev han i sine
Anskuelser, jo vildere paakaldte han „Skønheden", den fulde
Rytme, der skulde bære hans Værk højt over Hoben. Han havde
lavet sig disse Theorier just saa haarde, at han kunde løbe Panden
imod dem i Fortvivlelse.
■i
$
i
v
’»
f
Det er det, han gør hele sit Liv. Han, som længtes ud, erklærede,
at Digteren i sin Afsondrethed skulde være en „Uhyrlighed", noget
udenfor Naturen, og han, der var overfølsom overfor Sorg og Glæde,
Kritik og Opmuntring, krævede den største Ufølsomhed og paastod
midt imellem Overmod og Fortvivlelse: „Du kan udmale Vinen,
Elskoven, Kvinderne, Hæderen paa den Betingelse, min gode Mand,
at Du hverken er Drukkenbolt, Elsker, Ægtemand eller Soldat."1)
Imod Oplevelsen, Undfangelsen ude i Dagens Hændelser, stillede
han Studiet, fordi det var noget, han kunde overkomme i sin Stue.
Hans Theori var Forsvaret for hans Liv, noget rent personligt, hvor
meget den saa „laa i Tiden." Flaubert indsaa da ogsaa klart, at
ethvert Forsøg paa at forandre hans Liv var et Angreb paa hans
Kunst. Han forsvarede den først mod Vennerne, saa mod Elsker-
inden, saa mod sin Moder og tilsidst mod George Sand.
Dette Møde mellem George Sand og Flaubert er af den dybeste
Interesse. Det er to modsatte Individualiteter, der kæmper som Sol
mod Mørke, og bag dem de to Retninger i Litteraturen, hvis Kamp
vil være evig. Det er Romantiken, der udsender sin sundeste Kraft
mod Virkelighedsdigtningens mørke Kæmpe. I 1866 begyndte
Korrespondancen og vedvarede til George Sands Død ti Aar efter.2) j
Som grønne Grene er George Sands Breve faldne paa Bordet i
den tavse, stift og borgerligt udstyrede Stue i Croisset. Hun bringer
ham Bud fra alt, hvad der gror og lever. Alderen er kommet til
hende, Skuffelser har hun lidt, og tungt maa hun arbejde for at
skaffe Penge, Tiden gaar hende og hendes Poesi imod, 1870 og
1871 ’s Rædsler føler hun smerteligt ligesaa fuldt som Flaubert,
men hvad siger det altsammen, naar hendes Hjerte stadig banker
for Livets Glæder. Det myldrer om hende derude paa Nohant, hele
Dagen er fuldt, optaget med Børnenes Latter, de Voksnes Munter-
i
I
*) Corresp. II S. 19.
2) George Sands Breve findes i hendes Correspondance V— VI (Paris 1884), Flauberts baade i
r\^ls99)rreSP°ndanCe °8 ’ 6t SærSkilt Bind UttreS de Gustave Flaubert d George Sand (Pa-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
