- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
135

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. 1870. — Taine — Renan — Flaubert — Dumas — E. og J. de Goncourt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

da de udkom, kun forstaaede og yndede af faa. De følte sig altid’
uretfærdigt behandlede, og denne Følelse avlede hos den længst
levende — Edmond de Goncourt — en uhyre Selvfølelse, hvormed
han atter virkede ind paa de Kritikere, der kom i personlig Berøring
med ham, saaledes at den kritiske Vurdering af Værkerne altid ’
synes skrevet under en vis Tvang. Tilsidst er der, navnlig efter Ud-,
giveisen af Dagbogen, kommet en Reaktion mod denne Indflydelse, .
der har gjort Tonen meget’bitter. . ’ ■
Der er noget tragisk i, at det, som ligger bag al denne Modgang,
er en Illusion. Foregangsmænd var Brødrene Goncourt nemlig ikke,
og de kunde ikke blive det af den simple Grund, at de slet ikke ’
forstod den Tid, i hvilken de levede. ’ ?. . .
Af den videnskabelige Aand, der beherskede Tiden, da de traadte
frem med deres Værker, forstod de kun den Del, der svævede over
Laboratoriet, og det er endda et stort Spørgsmaal, om det ikke er
en ren Tilfældighed, at der kan drages Sammenligninger mellem
deres Fremgangsmaade og den moderne Videnskabs. Det er maaske
den dybeste Tragedie i deres Liv, at de mødte Modstand, som om
de hørte til en Retning i Tiden, der i Virkeligheden var dem frem-
med, skønt de selv troede, at de tilhørte den. Derfor disse idelige
Forsvar og den Selvhævden, der dog som oftest munder ud i, at de ‘
er ensomme, syge og fortvivlede. I en af deres mange Fortaler
samler de hele deres Livs Ulykke i disse Ord: „Vi har arbejdet i
15 Aar, indelukkede, ensomme, hidsede af Arbejdet. Vi har lidt alle
de Nederlag, alle de Sorger, al den Fortvivlelse, alle de Angreb, alle
de bittre Fornærmelser, der er det litterære Liv. I lange Timers-
Ubemærkethed har vor Stolthed forblødt. Aar igennem har vore
Bøger næppe betalt Oljen i vore Lamper og Brændet, der varmede,
medens vi arbejdede den lange Nat. Skridt for Skridt, Bog for Bog
har vi arbejdet os frem, vi har maattet stride for alt og maattet
erobre hver Fremgang. Og vi har brugt femten Aar om endelig at
naa til Théåtre-Frangais.
Hvad vor Formue angaar, har vi med Nød og næppe 12000 Francs
om Aaret. Vi boer paa fjerde Sal og har en Husbestyrerinde til at
føre Hus for os.
Og vor Lykke er det ikke værd, man overdriver for meget: den
ene af os har en Nervesygdom, den anden en Leversygdom, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free