- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
172

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejdet nøje, beundrer Kraften, Behændigheden, Smidigheden,
bøjer sig for disse Mænd og Kvinder, der hersker og skaber. Men
Ulykken er, at de ved det strænge Arbejde ikke kan tjene nok til
at skabe et Hjem. De lever i Flæng, fordi Forholdene er saa smaa;
Fristelserne er mangfoldige, skønt Fordringerne er ringe. En enkelt
ondsindet Drivert er nok til at ødelægge et helt Kvarter, de daar-
lige Elementer kan ikke holdes ude, og saa hærger Smitten. L dssom-
moir er en Bodspræken, holdt med en mægtig Veltalenhed, der ved
Benyttelsen af Arbejderjargonen synes skabt af de Steder, den skil-
drer. Her er to prægtige Mennesker: Coupeau og hans Kone Ger-
vaise. Han er Blikkenslager, ædruelig, flink til sit Arbejde, munter
og sparsommelig. Hun har efter en ulykkelig Barndom rejst sig og
arbejder trofast for sine Idealer: faa nok at bestille, have sit eget
Hjem, opdrage sine Børn og dø i Fred. Men den Dag Coupeau
kommer til Skade ved sit Arbejde, og Gervaises tidligere Elsker,
som hun fandt i sin Barndoms Smuds, vender tilbage, ødelægges
alt for de to: Drik og Lediggang dræber Arbejdernes Lykke ligesom
Udsvævelserne de højere Stænder. Endnu mægtigere er Angrebet
paa Samfundets Uretfærdighed i Germinal. Her lever Minearbej-
derne som Trældyr under Jorden, altid i Livsfare, altid ødende deres
Kræfter og Sundhed i Mørke, Kulde og Fugtighed. Og naar de hej-
ses op i det svindende Dagslys, lever de i Rønner, alle i Flæng,
omgivne af Smuds, sultne og syge. Hvad skal der gøres? Skal de
evigt bøje sig? Skal de sprænge det gamle i Luften som Anarkister?
Hvad nytter en Strejke, naar de har hele Overmagten imod sig?
Et Øjeblik slipper Zola dem løs i en vanvittig Strejkes blodige
Vildskab for at kunne tilraabe Samfundet det samme, som Hugo
raabte efter Kommunen: „Vist er det Dyr, men Dyr, som ikke kan
læse, og som er ved at dø af Sult!“ Men Frelsen er ikke i Strej
kens Drab. Frelsen ligger i Sammenholdet, i det store Forbund af
alle Arbejdere, Millioner af Arbejdere ovbrfor nogle Tusinde Dri-
verter. „Ak, hvilken Genopvaagnen af Sandhed og Retfærdighed.
Saaledes er Zolas Samfundsbillede. Alt, hvad der bygger op, elsker
han. Grundlaget for al Samfundslykke er et Hjem. Gennem hans
Værker skrider en Række Kvinder, der i deres Hænder bærer hans
Ideal. Han elsker i dem Livets Oprindelse og Forsvaret mod Livets
Fjender. Men netop fordi han ser Kvindens Opgave som noget saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free