Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f Kraften og Fremtiden. Og jo mere han mærker, at der er Strøm-
ninger i Tiden, som gaar ham imod, saaledes at han, der i sin Ung-
dom havde Alderdommen at kæmpe med, nu har Ungdommens
Skuldertræk at strides med, jo ivrigere bliver han, jo tydeligere vil
han tale og forkynde sin Optimisme: „Optimist — ja af hele mm
Sjæl, mod den taabelige Pessimisme, den skammelige Mangel paa
Evne til at ville og elske“, raaber han til Ungdommen.1
) Og han
gør sine Bøger saa lange af Frygt for ikke at blive forstaaet. Ak,
han mærkede ikke, at netop denne Bredde er hans værste Fjende,
i fordi det bliver saa trælsomt at arbejde sig igennem disse Kærnpe-
*bøger med deres Kæmpegentagelser. Hans Romaner bliver nu dob-
belt saa store, som de tidligere var, havde han før benyttet nogle
af Eposets Virkemidler, saa skriver han nu hele Eposer med deres
Dvælen, deres Gentagelser og deres langsomt rullende Rytme. Og
jo længere han fjærner sig fra Realiteten, jo vanskeligere er det for
ham at høre op. Saadan var det jo altid gaaet ham: han var for
haandfast, saasnart han ikke havde den faste Virkelighed at brydes
med. Frugtbarhed og Arbejde kan slet ikke høre op. I den første
Roman rejseren ung Kontormand og hans Kone ud paa Landet og
bliver Bønder, og nu skildres deres Arbejde, deres Markers Trivsel,
deres Børn og Børnebørn og Børnebørnsbørn, Aarene gaar, og Fa-
miljen bliver et helt Folk, der lever i Lyksalighed og gør sig Jorden
underdanig; i Arbejde skildres en ideal Arbejderstats Udvikling og
Blomstring gennem en Mængde Aar ind i Fremtiden, og her som
dér ruller Aarene over vort Hoved, Slægterne skifter, Godheden
blomstrer — og vi føler os bortførte fra den Virkelighed, som skul e
, være Skildringens store Maal. Men lige skøn forbliver den Kraft,
der saa begejstret bygger op, hvor den før rev ned, lige skøn en
Tro paa Menneskene, der efter at have vist det visnende Træ i
Rougon-Macquart Serien, nu priser Egen (i Frugtbarhed), Sym-
bolet paa den sunde, frugtbare Slægt, „det mægtige Træ,
hvis -Grene begyndte at dele sig for at forøges i det uen e ige
som en stor kongelig Eg, der dækker Jorden i vid Omkreds.
Først da dette Træ var rejst i Zolas Produktion ligeoverfor det
’ andet, først da var han færdig, først da havde han sagt Mennes en
alt, hvad han vidste. Og imod dette gælder det da saa lidt, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
