Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Daudet — Deyngre Naturalister — Les Soirées de Medan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Céard griber den Smule Romantik, der kan flagre forbi en skik-
e ig og tarvelig lille Kone, der har en sløj Ægtefælle: han lader
ende vove s,g til et Stævnemøde og skildrer nu, hvorledes baade
un og hendes Ven, en udannet og kedelig Vinagent, plager sig med
man en, i e ved, hvad de skal tale om, sløves af Restaurations-
a mettets Banalitet og gaar fra hinanden, gabende af Kedsomhed
P,’ , ^ ° r
t * " me"em U,tera,urens Overspændthed og Livets
lathed. Livet var endeløst plat, og den Banalitet, som hun troede
flygte fra ved denne Udskejelse, genfandt hun forøget ved Fryg-
en or at blive opdaget og det hemmelige Samvittighedsnag over
at have begaaet en sle, Handling.« Det er Moralen, og den er gen-
nemført saa godt, de to keder sig saa naturlig, - a, man ,ilsids,
keder sig med dem.
I Henniques meget stærkere Bog angribes Romantiken mere in-
direkte. Mod dens Lyrik og Følsomhed sættes den fuldstændigste
Kulde og Ligegyldighed. En Fader, der er grebe, af Opfindergalskab
myrder sin ene Datter, en henrivende ung Pige, og kaster Skylden
er or paa sin anden Datter, der er opoffrende og begavet, alt for
a aa deres Penge til Brug ved sit Arbejde. Han opnaaer ogsaa, at
teren bliver henrettet. Opgaven har været at fortælle disse Ræds-
er som en Hverdagshistorie med den roligste Mine og med udfør-
ige Beskrivelser af Gader, Stuer og Landskaber, medens de, sjæle-
lige holdes tilbage. Hennique skildrer ikke en „Morder«, men et
a min e lgt Menneske, en Egoist og Drivert, der myrder, og han
a er sig ikke mærke med, at dette fylder ham med Rædsel. Denne
igler yrker sin egen Kulde og Grusomhed, han vil ikke forklare
ord, han vil bilde sig selv og Læseren ind, at der i Virkeligheden
■
n e er at forklare — saadan er Livet, og mere er der ikke. Han
J„mneH manen Sine ”Kampfæller« Céard og Huysmans og
er en udtrykkeligt en „naturalistisk Roman«. Den er det ved
sin Tone, men ikke ved sit Indhold. Hverken i selve Begivenheden
Sjæleskildnngen er der noget naturalistisk, thi den Kriminal-
, T ’ p ! r T " es’ er hverken forklaret eller gennemlevet. Men
tage Noter n ™ mærker man e" Sknbent’ der er °Pøvet 1«
Aristide o ri ^ ° m ^ D‘8ter’ som deltager i en Begravelse:
” stide ordnede Noter i Hovedet for det Tilfældes Skyld, at han
ulde komme til at beskrive en Ligbegængelse. Han trippede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
