- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
230

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tige Verden, som han har erobret. Hverdagen om igen. I den ene
Roman viser Maupassant, hvor sørgeligt de ensomme har det, i den
anden, hvor usselt „Selskabet** er, som en fattig Mønt vises Hver-
dagen frem, slidt og besudlet paa begge Sider.
Saa vittig en Bog Bel-Ami end er, saa fattig og usand er den.
Man troer ikke Maupassant paa hans Ord, og man vilde daarligt
kende de ledende Journalister og Politikere i Frankrig, hvis man
mente, at just Underofficerstypen er den fremherskende blandt dem.
Som en fattig Sildefødning følger Bel-Ami efter Balzacs og Zolas
Romaner om det samme Emne, som en Nederlagets Bog, skrevet
af en Mand* der træt og forbitret kun har et afmægtigt Paradoks
som Svar paa Samfundslivets Gaader.
Men det var heller ikke Samfundets arbejdende Kredse, der in-
teresserede Maupassant. Meget hurtigt forsvinder Arbejdet ud af
hans Skildringer. Han kendte det ikke. Han kendte ikke blot ikke
hele det arbejdende Folk, ingen af hans Personer bestiller noget.
Kun naar han skildrer de ministerielle Embedsmænd — sine gamle
Kolleger — har han nogle ironiske eller medlidende Ord om deres
aandsfortærende Arbejde. Maupassants Hverdagsbillede er da i Mod-
sætning til Balzacs og Zolas uhyre snævert. Han har af den mo-
derne By kun iagttaget Boulevarderne og Villakvartererne, han
sætter aldrig sin Fod i Cityen, i Arbejderkvartererne, i Quartier
latin, kun ude paa Landet færdes han baade paa Herregaardene og
mellem Bønderne, Jagten har knyttet ham til de forskellige Stæn-
der, og han har rimeligvis som Barn levet blandt Bønderne, saaledes
som Herregaardens Børn gør det. Men har han saaledes trukket
snævre Grænser om sin Verden, kender han den saa meget desto
bedre. Han kan være kortfattet, fordi han er sikker.
Han véd om Erotiken alt, hvad der kan vides. Han kender den
lige fra den første Spøg til Bestialiteten, han har iagttaget den som
en gratiøs Leg mellem ledige Kvinder og Mænd og som en borende
Smerte, og han fører den overalt, hos Markisen som hos Bonden,
tilbage til en Urdrift, der tumler med de viljeløse Mennesker og
gør dem lykkelige, bedrøvede, latterlige, hæslige. Medens en Digter
som Zola forsøgte at gøre sine Erfaringer saa mangfoldige som mu-
ligt, koncentrerer Maupassant sin Interesse paa et bestemt Punkt,
han anstiller i de Samfundsklasser, med hvilke han kommer i For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free