- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
262

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bliver første Gang original, da han skriver en Række Afhandlinger
om den ældre Generation. Zola førte os op paa sit Tagkammer.
Bourget staar formel og elegant i sit Studereværelse. Zola taler
højt om sit eget Liv, Bourget siger stille: „For de fleste af os gaar
Analysen af vore Forgængeres Tanke forud for Dannelsen af vor
egen Tanke, og det er nødvendigvis først gennem de foregaaende
Mesteres Følelser, vi naaer til vore egne.“ Med disse Ord har Bour-
get i Virkeligheden givet en fuldstændig Karakteristik af de Essays
over Samtidens Psykologi (Essais og Nouveaux essais de psychologie
contemporaine), han udgav 1883 og 1885.
De Mestre, han sigter til, er dem, der bærer den naturalistiske
Periode: Stendhal, Flaubert, Goncourt, Baudelaire, Dumas, Renan,
Taine, Leconte de Lisle, og dertil føjes de franske Digteres Om-
gangsfælle Turgenjev og Filosofen Amiel. Han skriver om disse
Mænd saaledes, at det ikke er hans Maal at give en upartisk og
fuldstændig Karakteristik af dem, han fortæller intet om deres Liv,
og han gennemgaar ikke deres Værker, men han griber i Anled-
ning af dem Lejligheden til at udtale sig om de Spørgsmaal, som
han har drøftet med sig selv, da han læste Værkerne. Det er nød-
vendigt at fastholde dette, hvis man skal faa et virkeligt Udbytte
af disse Essays. Læser man dem overfladisk, imponeres man kun.
De er skrevne med en elegant Veltalenhed, der synes at bæres af
megen Viden, og som, selv hvor den synes uklar, interesserer. Gaar
man nu videre, vil man snart opdage, at man i Grunden faar meget
lidt at vide om disse Mænd.
De forsvinder i alle disse Ord. Der bevises ideligt et eller andet,
man føler en pludselig Varme i Forfatterens Ord, men hvad er det,
som bevises, og hvorfra kommer Varmen? Man véd ikke mere om
Forfatterne efter Læsningen end før den, man har — som allerede
antydet før — hørt Bourget holde Talen ved Afsløringen af Monu-
mentet, men da Dækket endelig skulde falde, sprang han selv op
og stillede sig paa Sokkelen. Han karakteriserer i Fortalen (fra
1883) sin Fremgangsmaade med disse Ord: „Læseren vil intet
finde af det, som man i snævrere Forstand kalder Kritik. De kunst-
neriske Metoder er kun analyserede, forsaavidt som de er Symp-
tomer, Forfatternes Personlighed er næppe antydet, og der findes,
troer jeg, ikke en eneste Anekdote. Jeg har hverken villet diskutere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Mar 18 03:53:21 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/natroman/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free