Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5i
»Jeanette«s chefs, egenhændige underskrift; 2) en skreven
fortegnelse over skibet »Jeanette«s baade; 3) et par oljebukser merket »Louis
Noros«, navnet paa en blandt de af »Jeanette«s matroser, som blev
reddede; 4) en lueskygge, hvorpaa der ifølge Lytzens opgivende staar
skrevet F. C. Lindemann. Navnet paa en af dem, som ligeledes blev
reddet fra »Jeanette«s mandskab, var F. C. Nindemann. Her
foreligger muligens enten en trykfeil eller en feillæsning fra Lytzens side.
Man var i Amerika, da det rygtedes, at disse gjenstande var
blevne fundne, meget skeptisk, og der blev endog i amerikanske aviser
reist tvil om deres egthed. De her meddelte kjendsgjerninger kan dog
neppe lyve, og det maa derfor kunne slaaes fast, at et isflag med
gjenstande fra »Jeanette« har drevet fra det sted, hvor denne sank, og til
Julianehaab.
Ad hvilken vei er nu dette isflag kommet frem til Grønlands vestkyst?
Professor Mohn har allerede i november 1884 i et foredrag i
Kristiania videnskabsselskab paavist antageligheden af, at det ikke kan
være kommet nogen anden vei end over polen.1)
Gjennem Smithsund kan det umulig være fremkommet, da
strømmen derfra gaar ned paa vestsiden af Baffinsbugten, og det i saa
tilfælde vilde være ført til Baffinsland eller Labrador og ikke til
Grønlands vestkyst. Strømmen gaar paa denne kyst i nordlig retning og er
en fortsættelse af den grønlandske polarstrøm, som kommer ned langs
Grønlands østkyst, bøier rundt kap Farvel og op langs vestkysten.
Kun med denne strøm kan isflaget være kommet.
Men spørgsmaalet blir nu: hvilken vei har det saa taget for fra de
nysibiriske øer at kunne naa frem til Grønlands østkyst:
Det lod sig tænke, at det kunde have drevet langs Sibiriens
nordkyst søndenom Franz Josefs land, op gjennem sundet mellem dette og
’) Senere har ogsaa kolonibestyrer Lytzen i sit opsæt i »Geografisk
Tidsskrift« (8de Bind 1885—86, side 49—51, Kjøbenhavn) udtalt sig, i ethvert fald
saavidt jeg forstaar ham, i samme retning, og som ganske merkeligt kan her nævnes,
at ogsaa han er kommen paa den tanke, at dette forhold muligens kunde drages
til nytte for undersøgelserne af de arktiske egne og for forsøgene paa at trænge
frem mod polen. Han siger bl. a.: »Man vil altsaa se, at de polarfarere, som fra
det sibiriske Hav ville søge at trænge frem mod Polen, rimeligvis et eller andet
Sted ville blive indesluttede i Isen; men at disse Ismasser af Strømmen ville blive
førte ined langs Grønlands Kyst. Det vil derfor ikke være nogen ren Umulighed,
at en saadan Ekspedition, naar dens Fartøi i længere Tid kan udholde Ismassernes
Tryk, vil kunne redde sig i Sydgrønland; men den maa i saa Tilfælde være
forberedt paa at være flere Aar under Vejs paa denne Fart.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
