- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
72

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

Spitsbergen eller endog søndenom dette land, og derefter være kommet
ind i polarstrømmen, som fører ned langs Grønland. Betragtes
imidlertid strømforholdene paa disse kanter, saavidt de nu kjendes, vil dette
findes at være yderst usandsynligt, for ikke at sige umuligt.
»Tegethofilmekspeditionen kom fast i isen ved nordenden af Novaja Semlja, og drev
17i> aar i havet mellem dette land og Franz Josefs land; men skibet
drev ikke vestover, det drev først mod nordost, derpaa nordover, og
derefter lidt vestover, indtil det tilsidst stansede paa sydsiden af Franz
Josefs land. Her gaar altsaa ingen stadig vestlig strøm af betydning.
Strømsætningen synes derimod at have en østlig retning i den sydlige
del af dette hav, mens den længere nordpaa har en nordlig retning.
»Tegethoff«-mændene fandt saaledes, at isfjeldene i Austriasund paa Franz
Josefs land drev nordover.

I sundet mellem det sidstnævnte land og Spitsbergen møder vi
endvidere en strøm, som kommer nordenfra og som vilde forhindre isflaget,
hvorpaa levningerne af »Jeanette« har ligget, fra at gaa op den vei
nordover, selv om det var sluppet saa langt frem. Det kunde da
vistnok være drevet søndenom Spitsbergen, men kommen vestenfor dette
lands sydspids maatte det have mødt en arm af Golfstrømmen, som vilde
sætte det nordover, inden det tilsidst var naaet ind i den sydgaaende
polarstrøm. Dette blev en meget lang vei, og der er saaledes, uanseet
hvorvidt strømforholdene i havet nordenfor Novaja Semlja havde kunnet
gjøre en saadan drift mulig, ogsaa af den grund liden sandsynlighed for
denne antagelse, idet isflaget vanskelig kunde have tilbagelagt saa lang vei
paa en forholdsvis saa kort tid som 3 aar, gjennem et farvand med saa
skiftende strømsætninger. I den ydre, til Golfstrømmen stødende rand
af isdriften vilde det desuden have været udsat for afsmeltning, førend
det naaede Grønlands sydspids.

Distancen fra de nysibiriske øer til den 80de breddegrad paa
Grønlands østkyst udgjør 1360 kvartmil, distancen fra det sidstnævnte sted
til Julianehaab 1540 kvartmil, tilsammen en afstand af 2900 kvartmil.
Denne veilængde er drevet i 1100 døgn, hvilket giver en fart af 2.6
kvartmil i døgnet. Den tid, hvori de fundne rester har drevet efterat
være komne paa den 80de breddegrad indtil det naaede Julianehaab,
kan nogenlunde let beregnes, da nævnte strøm langs Grønlands østkyst
er vel kjendt. Efter hvad der vides derom, maa det antages, at de i
det mindste har behøvet henimod 400 dage for at tilbagelægge denne
vei; der blir da tilbage ca. 700 døgn som den længste tid, drivgodset kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free