Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Herved er dog en ting at merke:
Sammentrykker man en luftmængde, saa vil den opvarmes meget sterkt.
Det til sammentrykningen anvendte mekaniske arbeide vil nemlig blive
forvandlet til varme, og denne varme vil bringe luftens temperatur til
at stige. Men naar luft opvarmes, saa udvider den sig, eller hvis den
ikke faar lov til at udvide sig, saa stiger dens spænding. Der maa
altsaa kræves mere arbeide til at sammentrykke luften, naar man intet
gjør for at bortlede den ved sammentrykningen opstaaede varme, end
naar man sørger for at bortlede denne saa godt som muligt under
selve sammentrykningen. Men dette kan man meget letvindt opnaa,
ialfald tildels, ved at bringe lidt vand ind under sammentrykningen.
Dette vand vil naturligvis fordampe, saasnart luften begynder at
opvarmes, og til denne fordampning bruges en hel del varme. Og denne
varme tages fra luften. Herved hindres temperaturen fra at stige over
en vis grænse. Sammentrykning uden bortskaffelse af varmen kaldes
adiabatisk sammentrykning, og sammentiykning ved uforandret
temperatur, altsaa saadan, at al varme bortledes, kaldes isothermisk
sammentrykning. I en maskine vil nu sammentrykningen hverken være
adiabatisk eller isothermisk, men ligge midt imellem begge. Jo mere
varme man kan bortskaffe under arbeidet, desto mere vil
sammentrykningen nærme sig til at blive isothermisk, desto lettere vil den foregaa,
og desto mere nyttevirkning faar man altsaa af maskinen. I
vindkjed-lerne, hvor presluften magasineres, eller i ledningen fra vindkjedlen til
luftmaskinen, hvor presluften skal udrette arbeidet, vil den nu iethvert
fald, enten den under kompressionen er ophedet meget eller lidet,
hurtig afkjøles til almindelig temperatur. Naar denne luft nu udvider sig
i luftmaskinens cylinder, indtil trykket igjen er en atmosfære, saa forbruges
hertil en ligestor varmemængde, som den, der fremkommer ved
fuldkommen adiabatisk sammentrykning. Hvis der under udvidelsen ikke
tilføres luften nogen varme, maa denne varmemængde tages fra luften
selv, og der vil opstaa en umaadelig kulde. Saaledes vil luft af 5
atmosfærers tryk og almindelig stuetemperatur, 17 der udvider sig til
i atmosfæres tryk i et aldeles varmetæt rum — altsaa et rum hvis
vægge hverken slipper varme ud eller ind — antage en temperatur af
-4- 1200. Saa kold bliver luften ikke i en jerncylinder, hvis vægge
optager varme fra omgivelserne og igjen meddeler den til luften.
Desuden indeholder luften altid vanddampe, som under denne voldsomme
afkjøling vil fortættes og fryse til is og herved frigjøre en del varme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
