Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
som vil optages af luften og forhindre dens temperatur fra at synke saa
lavt som til — 1200. Temperaturen af den udstrømmende luft vil
derfor ligge mellem -f- 40° og -4- 50 Følgen af dette forhold vil
nu være, at udløbsrøret fra luftmaskinen meget hurtig, i løbet af et
kvarterstid, forstoppes ved den af presluftens fugtighed dannede is
og at maskinen stanser.
Man antog længe, at disse forhold var absolut hinderlige for
presluftens anvendelse som drivkraft i det store, og benyttede den kun, hvor
man paa grund af »de lokale forholde« var aldeles afskaaret fra at
benytte dampmaskiner, f. eks. inde i lange tunneller eller i gruber, hvor
man ikke kunde forpeste luften med damp. Disse ældre anlæg var
saa uheldige, at man kun fik V5 af den til sammentrykningen anvendte
drivkraft igjen i luftmaskinen. Tilfrysningen af udløbsrøret var et
forhold, der bragte maskinisterne til fortvilelse, og der blev anvendt de
besynderligste midler imod denne ulempe. Saaledes omgav man
cylinderen med en blikkappe, og i mellemrummet mellem kappen og
cylinderen holdt man stadig paa med at læske kalk, for at faa luften tilført
varme. (Naar man tilsætter vand til friskbrændt kalk, udvikles nemlig
en temmelig høi temperatur.) Eller man indrettede en liden koksfyring
omkring udløbsrøret, men varmen fra denne havde vanskelig for at
forplante sig indover og hindre isdannelsen, da luften strømmede
bort fra det sted, hvortil varmen skulde ledes. Det var altsaa kun
gjennem udløbsrørets vægge, at varmen kunde ledes hen til det farlige
sted for isdannelsen, og det viste sig, at dette ikke var tilstrækkeligt.
Saa lidet tænkte man over forholdene, at der endog fandtes maskinister,
som tullede cylinderne og udløbsrørene ind i tykke uldtæpper for, som
de troede, at holde dem varme. Herved opnaaede de naturligvis kun,
at hindre cylindervæggene fra at optage varme fra omgivelserne, og
tilfrysningen gik følgelig saa meget lettere og hurtigere fra haanden.
Midlet mod denne ulempe er saa simpelt, at det er ubegribeligt,
at ingen af dem, der har havt med disse luftmaskiner at gjøre, har
fundet paa det før Popp. Man behøver nemlig simpelthen at flytte
koksfyringen fra udløbsrøret over paa den anden side af cylinderen,
saa at indløbsrøret for luften blir opvarmet. Den gjennem røret
strømmende luft vil da optage varmen fra koksfyringen, og man kan faa
dens temperatur til at stige saa meget, man ønsker, og man kan faa
den til at forlade maskinen med temperaturer, der ligger høiere end o
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
