- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
6

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thi Nordland saaledes beliggendes er:

Guds Lov maa forkyndes blandt Øer og Skjær
Uagtet al Fare og Møie;

Thi sker det og tidt, at en talendes Mund
Maa søge sin Grav i den dybeste Grund
Og lukke blandt Fiske sit Øie«.

Petter Dass var Nordlænding, med Liv og Sjæl inde i de
Menneskers Bedrift, som han skildrede; denne Omstændighed kan have nogen
Del i Behandlingens Bredde; men saa er den paa den anden Side en af
1 Iovedaarsagerne til Skildringens Liv.

Vel er det kun et Sagn, at han stod paa Bryggen i Bergen og
solgte Fisk, men Trækket er betegnende: Saa fortrolig var den populære
Digter ifolge Folketroen med det Stof, han skildrede.

Var Petter Dass Nordlænding med Liv og Sjæl, og kunde han ud
Ira sine personlige Iagttagelser og Oplevelser skildre Nordlændingens Liv
og Land med Troskab og Sympathi, saa var han ogsaa en helstøbt
Skikkelse som Prest; lians religiöse Sange hviler paa en barnlig og ærlig
Overbevisning, der giver dem det samme velgjørende Præg af Troværdighed,
som udmerker »Nordlands Trompet . Sagnet udstyrer den myndige
Preste-mand med overnaturlige Evner; han kunde bede slig, at Smaafuglene fyldte
Luften og aad Aamerne (Larverne), der holdt paa at ødelægge Ageren;
han kunde præke Tordenen væk og mestre de troldkyndige Finner; han
kunde tvinge den Onde til at skydse og faa ham til at føre sig over
Stathavet og helt til Kjøbenhavn. Men Literaturhistorien behover ikke Sagnets
Vink for at forstaa, at der i Petter Dass’s Forkyndelse var en eiendommelig
Magt; han har efterladt sig en religiøs Digtning, der staar høit over Tidens
almindelige; og naar han i hint vittige Sagn lover den Onde, at han i
Skydsbetaling skal faa Sjælene til alle dem, der sov i Kirken, naar han,
Herr Petter, prækte Juledag, saa kunde han have været ligesaa tillidsfuld
med Hensyn til sin gudelige Digtning — ialfald den bedste Del deraf.

Denne Digtning bestaar af følgende Arbeider: Aandelige
Tidsfordriv eller bibelske Visebog, det er: adskillige bibelske Historier, uddragen
af den hellige Skrifts Bøger, alle Lysthavende til Fornøielse, udi Rim
forfattet« ; vDr. Morten Luthers lille Katechismus, forfattet i bekvemme Sange
under føielige Melodier«; »Evangelier, sangvis forfattet udi bekvemme
Melodier«, og »Trende bibelske Bøger, nemlig Ruth, Esther og Judith«. Endelig
maa det nævnes, at Digteren har behandlet Salomons Høisang; men dette
Arbeide antages at være forsvundet. Øverst af hvad ovenfor er nævnt,
staar Katekismussangene. Der er i dem en Stemning og poetisk Fynd,
en egte Naivitet og en Sanddruhed i Følelsen, der fylder os med dyb
Respekt for en Sanger, der i en saadan Tid og under saadanne Kaar kunde
synge saaledes.

Disse Sange har Salmedigtningens og den folkelige Digtnings bedste
Egenskab: en Enkelhed, der gjør dem begribelige og tiltalende for den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free