Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For tomme Stole kold at staae,
Var gode Degn til Harme;
Thi tajnkte han: jeg med vil gaae
Paa Svensken mig at varme.
I Chordor nu han gior sin Bon,
Og lukker Bog med Späende;
Paa Loftet hrenger en Rille skion,
Den tager han sig i Hrende:
»Har Nogen Lyst at folge niig?
»Op lad os stige paa Bakken!«
Paa Stand nu Tvende der byde sig,
Hver tager sin Rifle paa Nakken:
Paa lonlig Sti de klavre dero]),
Bag tvende Bierge-Mure
Med spaindte Flint paa ventet Trop
Der ligge de nu og htre.
En Time gaaer, der gaaer ei meer,
Alt kommer den blaaklaedte Skare,
Den naermer sig, men Intet seer,
Tag, Baltzer! tag dig nu vare!
Paa Klfeven blinker en trefold Ild,
Tre skarpe Skud den maslder,
Vee, Baltzer! dig der sigtes til,
Paa Stedet den Helsen dig fajlder.
Der ligger han med Kugler tre —
Af FÖrmands Fald nu laerer
En anden Gang at bedre see!
I gode Svenske Herrer!
Ubudne Girest i Norges Land!
Saa bode skal du dine Synder —
Kun Svensken 1111! der ligger han,
Bort med hans Krop eder skynder.
Den Degn var vant at synge Liig,
Den Degn i Klaeven deroppe;
N11 bod han Ravnen synge for sig,
Mens Liiget i Srekken de stoppe.
Den Oberst at stoppe i murke Srek
Hvor ere de Haänder nu rappe!
Paa Rommings Vei endnu af Skrrek
De Svenske Hierter klappe.
Og dette var den forste Gang,
Men ei det blev den sidste,
At Ide-Degn for Svensken sang
Den bedste Sang, han vidste.
I deres Bornela;rdom dem
Han gav den gode Lrere:
At hvo som haver Huus og Hiem
I Fred bor hiemme vaere;
Han lairte dem: at hvo’ som Fred
Ei holde vil med Grande,
Til ingen Tid sig sikker veed,
For Blod-bestrenket Pande;
Foruden Kirke, foruden Prsest
Paa denne Troe og Ltere
Saa dobte han, som han kunde bedst,
Saa mangen blaaklredet Herre.
Du, Svenske Carl! vel taenkte lidt,
Der sang en Klokker paa Borge,
Som skulde i dine saa modige Skridt
Dig standse paa Veien i Norge.
Kom aldrig, Naboe! til Norges Egn
Med Vaaben imod den vendte!
Boer saadant Hierte i Norges Degn,
Saa vid hvad du kan vente.
Men, gode Degn! dig vsere Tak
For hvert et Krudkorn, du braendte!
For hver en Gang dig va;re Tak
At du din Rifie spaindte!
Freded’ vorde de Manddoms Been,
Som styrked’ din Arm at stride!
Hnederlig staae din Bautesteen
Ved Kirkedor paa Ide.
Joslas Ranzau.*)
Ilans gode Gierning i Mantua.
Mod Mantua Bye sin stolte Hajr
Udsender den Tydske Keiser,
*1 Denne Mand, en Holstener af Kodsel,
| opsvingede sig siden i fransk Tieneste til den
hoieste /Krespost i Kngsstaöden, som han
naaede, da han endnu ikke var meer end 36
Aar gammel. Til Beviis paa hans Helteniöd
j anföres, at, efteråt han i en Beleiring havde
mistet det ene 0ie, og ved at erobre en
Fasst-ning, den hoire Ann og den venstre Kod, og
nok siden i et andet Angreb det ene 0re, ja
havde over 50 Skrämmer paa sit Legem, fegtede
han dog siden med en Oberst, der overfaldt
ham, saa kiiekt paa sit Tneebeen og med
Kaarden i den venstre Maand, som om intet
skulde have manglet ham, indtil andre kom
itr.ellem og adskillede dem. (Forf.s Anm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
