Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gyder over ham sin varme Flod.
Tillidsfuld oplofter han sit 0ie
Mod den hvalte Kuppels fjerne Blaa,
Til den gyldne Indskrift i det Hoie:
»Du er Klippen, som jeg bygger paa!<
Til de lyse Billeder derunder
Lader han sit Hjertes 0nsker tye,
Laegefred for Sja;lens dybe Vunder
Daler derfra som en Aflensky.
Tanken klar og kraftig sig udspsender
Ved at maale denne Hvselvings Magt —
Haabet ingen Vaklen mere kjender,
Her dets Bygning jo af Steen er lagt.
Hvoraf kommer det, at denne Himmel
Her af Mennesker paa Jorden sat,
Virker dybere end Stjerners Vrimmel
Oppe fra Uendeligheds Natr
Hvor kan saadan lav udhulet Tue
Sanket sammen her ved Jordens Orm,
Ha;ve Sjrelen meer end Luftens Bue,
Denne Evighedens Kuppelform?
O, thi Mennesket vil altid skabe
i Sig sin Himmel her paa Jorden sel v!
I det Evige hans Tanker tabe
: Sig som Bolgerne i Lethes Elv.
Hvor han ingen Gra;ndser meer kan
finde
Kan hans Aand ei heller naa til Gud:
Sja;len kan en Himmel slutte inde,
Men den kan ei fy Ide Himlen ud.
Antiksalene i Vatikanet.
Den, hvem de hoie Guder gav det sjaildne Held
I rette Tid at trrede over Ttersklen her,
At gjennemvandre disse Sales lange Rad
Mens Foden end er ungdomslet og Tanken klar
Og Sydens Sol paa Marmorverdnen skinner varm —
Han vil i Livet aldrig mere glemme det,
Men Skjonhedsfreden, her han fandt, vil folge ham
Tilbage over Bjerg og Hav til Hjemmets Kamp
Og lyse for ham gjennem Nordens lange Nat.
Thi Alt hvad under sjunkne Templers Gruus var dulgt
Af Romas gamle Herlighed og bedste Kunst,
Af Hedenskabets fulde Liv i Skjonheds Form
Er efter morke Seklers Sovn her atter reist
Til Dagens Lys i Kirkefyrstens eget Huus,
Og her paa denne klassisk varme Mindegrund
Maa Christentroen glemme selv sin Martyrdom
Og hvaelve sine endelose Taagers Hav
Til faste Marmotkupler om Antikens Pragt.
Den christne Lajre bliver ikke mindre reen
Fordi den aabner Kirkens Fred for Skjonheds Vaerk,
Den christne Troeskraft ba;rer ikke mindre let
Sin La;ngselsbyrde op imod al Naadens Vaeld,
Fordi den tager med sig livad en hedensk Tid
Af Evigt, af Guddommeligt har efterladt.
Först her, hvor disse Statuer er blevne til
Som Blomster af den rige Jord, den klare Luft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
