Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resignation.
Dybt i de inderste, de mörke Skove
Har Poesien nu gjemt sit Paulun,
Hvor tunge Ranker over Muren sove
Og Aftenvinden glider mild og luun.
I denne dunkle, slumrende Alkove
Den hviler nu, som Fuglen i sit Duun.
Thi Verden larmer paa sin haarde Bane
Og lader haant om hvad den ei kan ane.
Der er ei Plads for Sang paa Livets Scene,
Hvor knirkende Maskiner tage fat;
Lad Poesien da kun glemt og ene
I Skoven bygge med sin .’edle Skat.
En enkelt Drömmer paa de gamle Stene
Kan endnu sidde, mangen Sommernat,
Og grrede mildt, naar sod Erindring farer
Igjennem Templets synkende Pillarer.
H a a b.
Hvor det er venligt at haabe og dromme,
Vugges paa Fremtidens usikkre Hav,
Lade de dæmrende, varmende, omme
Skumbolger dolge den Itirende Grav!
Stjæle en Dag fra den gjerrige Fiende,
Lege med Ilden og troe det er Guld,
Lukke sin Frygt og sin Anelse inde,
Kaste sin Afgrund med Vaarblomster fuld !
Lad kun den Gamle udhvile paa Minder,
Minder af Storhed og glimrende Baand!
T,ad ham kun tælle hver Perle han finder,
Træde dem sammen med skjælvende
Haand!
Ungdommen haaber, og Haabet er bedre,
Flyver afsted paa sin vingede Hest.
Seer Du hans Hat med de vaiende Fjedre?
Folg dem, o! folg dem da som Du kan
bedst!
Hestandagt.
Der staaer en Kirke hoi og underbar,
Hvor morke Graner ere Piller ranke,
Hvor Buen hvaelver sig som Himlens
Tanke
Og Aftenroden er det malte Glar.
Höststormen synger der med Orgeltoner
En Sjajlemesse over Jordens Liig,
Og alle Skyer lette ha:ve sig
Som Virakdampe op mod Löftets Kroner.
Men i det Fjerne som et Höialtar
Staaer Fjeldet med sit hvide Linnedklrede,
Og Stjerner over Helligdommen frede
Med selsom Glands, saa tindrende og klar.
O! lad mig boie Hovedet og kna;le
Paa Kirkens Altartrin ved Nat og Dag,
At Andagts dunkle Vinger kunne dvsele
Med Kjoling over Hjertets vilde Slag!
I Peterskirken.
Evighedens Aande folbar svaever
Gjennem disse gyldne Buers Rum,
0iet svimler, Tanken stille biever,
Bönnen lofter sig fra Laeben stum —
Hoit fra Hvaélvingen en vaarlig Mildhed
Vifter om den trrette Pilgrims Kind,
Ene i den hoitidsfulde Stilhed
Rreddes han for sine egne Trin.
Vandrer opad Gulvets glatte Plader
Lamge, for han kommer Altret nrer —
Hilses fra Pillarer og Arkader
Af de hvide Billedstötters Hrer,
Vandrer langsomt did hvor fjernt han
skimter
Maalet, hvor han liegge skal sin Stav,
Der hvor Lamperaden evig glimter
Om Apostelfyrstens Marmorgrav.
See, nu staaer han der. Han ydrnyg
knreler
Foran Lamperne ved Altiets Fod,
Stille Andagt paa hans Pande dvieler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
