Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ja, jeg var ved Kvernebrekken i
Gaarnat; det er det eneste Vand, som
er nordenrindendes paa lang Lei.«
sva-rede Husmandskonen og tog frem et
veltillukket Spand, hvoraf hun hreldte
Vandet i en Ölbolle. O ver denne blev
lagt en Bvgbrodlev, som der ined en
Stoppenaal var boret Hul i. Da Blyet
var smeltet, gik Gubjor hen i Doren,
saa op paa Solen, tog derpaa Stobeskeen
og hreldte det smeltede Bly gjennem
Hullet langsomt ned i Vandet, medens luin
mumlede nogle Ord derover, som
syntes at lyde saaledes:
i Jeg maner for Svig og jeg maner for Svek;
jeg maner den bort, og jeg maner den vrek:
jeg maner den ud, og jeg maner den ind;
jeg maner i Veir, og jeg maner i Vind:
jeg maner i Svd, og jeg maner 0st;
jeg maner i Nord, og jeg maner Vest;
jeg maner i Jord, og jeg maner i Vand;
jeg maner i Bjerg, og jeg maner i Sand:
jeg maner den ned i en Olderrod:
jeg maner den ind i en Folefod;
jeg maner den ind i Helvedes Brand;
jeg maner i nordenrindendes Vand;
der skal den rede, og der skalden trere;
til Meen for Barnet skal den inte vrere.«
Som naturligt kunde vrere, sydede
og sprutede det glodende Bly, da det kom
i Vandet.
»Hor paa Troldskaben du, nu maa
den ud.‘ sagde Signekjrerringen til den
anden, der med frygtblandet Andagt stod
og lvttede og saa til med Barnet paa
sine Arme. Da Brodleven blev taget
bort, viste der sig i Vandet et Par
Figurer, dannede af det smeltede Bly.
Signekjrerringen betragtede dem 1 renge,
gründende med Hovedet paa Skakke;
derpaa gjorde hun et Nik og sagde:
Ligsvek, Ligsvek! — forst Troldsvek,
saa Wassvek, saa Ligsvek. En af dem
kunde vaaret nok! lagde hun til og
ry-stede paa Hovedet. Ja, nu ser jeg,
hvorledes det er gaaet til,« vedblev hun
hoit og vendte sig til Konen i Huset:
»Först har I reist gjennem en Skov og
forbi et Berg, mens Troldene var lose;
der sagde du Jesu Navn. Saa kom I
over et Vand, der sagde du ogsaa Jesu
Navn over Barnet; men da du kom forbi
Kirkegaarden, var det for Hanegal, saa
glemte du det, og der fangede Barnet
Ligsvek.«
»I Jesu Navn, hvor kan du vide det:
udbröd Husniandskonen med forbausede
Miner. »Det er sandt hvert evige Ord
du siger. Da vi reiste hjem fra Sreteren,
koin vi saa sent ud, for der var
kommet nogle Sauer fra os, og Morket kom
alt paa, da vi var i Hjemsreterlien, og
en Gang syntes jeg, jeg saa et Lysskin
borte i Skoven, og jeg hörte ligesom en
Port gik oj) i Vesretnabben — der siger de
nu der skal vsere Bergfolk— > Jesu Navn
da,- sagde jeg da over Barnet. Den
Tid vi satte over Elven, hörte jeg et
Skrig saa fielt at — Jesu Navn da,«
sagde jeg over Barnet — men de andre
sagde det bare var Lommen, som skreg
mod ondt Veir.
»Ja, det var nok det, om det bare
var Lommen, sagde Signekjrerringen;
. »naar den daarer et Spredbarn, saa faar
det Svek.
»Det har jeg ogsaa hort; jeg troede
nu, det var det som vrerre var, den
Gang, vedblev den anden. »Men da
vi kom forbi Kirkegaarden, var det over
Hogstnat, der slog Studen sig rent gal
for os, og Bolingen til Folkene paa
Gaarden var ikke ligere, og der blev saadant
Styr med Kreaturene, at jeg ikke sansede
at signe Barnet.«
»Der har han fanget det, Mor, for
det er Ligsvek fra Kirkegaarden. Se
selv i Bollen her: der staar en Ligkiste.
og der staar et Kirketaarn, og i Kisten
ligger der et Lig og spriker i Fingrene,<
sagde Signekjrerringen med Salvelse, idet
hun fortolkede disse mystiske, af det
j smeltede Bly dannede Figurer.
»Hm, hm, hin, der er een Raad!’
mumiede hun igjen, dog hoit nok til at
i det kunde hores af den anden.
»Hvad er det for en Raad?" spurgte
’ denne glad og nysgjerrig tillige.
»Der er een Raad, — det leder paa,
men det faar til,« sagne Signekjrerringen.
\ »Jeg skal gjöre sammen et Svobebarn,
og det skal jeg grave ned paa
Kirke-I gaarden, saa tror de Dode, de har laaet
Barnet til sig, og Gud hjrelpe mig om
Na b b, Toppen af et l»jerg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
