Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er noget Betegriende ved denne Situation; thi uden en lidenskabelig
Kja;r-lighed til Havet kunde Jonas Lie, Kongsvingersagforeren, Kristianialiteraten,
ikke have skabt sine Sjofertaelllinger.
»Lodsen og hans Hustru« var noget Nyt i vor Literatur. En
saa-dan Skildring af Sjomandslivet havde dette Folk af SjomaMid aldrig seet, og
det modtog den med aabne Arme. Men det wir ikke blot Marinebillederne,
som berettigede til denne Modtagelse. Komposition og Karakterer er
ogsaa famgslende. Det er ikke bare en Raekke ypperlige episke F.nkeltheder,
der rager op over en lost sammensat og lidet interessant Handling. Nu
griber de fortrseftelige Skildringer ind i Handlingens Gang og Karakterernes
Udvikling, og hvad de Sidste angaar, har Jonas Lie i Lodsen og hans
Hustru fordybet sig i to Karakterer, der horer til hans egentlige Gründtype,
energiske Maand, hvis Yiljefasthed gaar til vild Trods, og trovaerdige,
sand-drue Kvinder, der i det afgjorende 0ieblik ikke viger en Tomme.
Medens Lie i sin Sjofort selling stod i et sterkt personligt Forhold
til sit Stof, brast Grunden under hans Fodder, da hän i »Faustina Strozzi«
forlagde sine Skildringer til det fremmede Land, han kun kjendte som
Reisende. Han lod sig blaende af Bevidstheden om sin Överlegenhed
ligeover-for en enkelt Side af det Episke: Sceneriet. Havde han ikke i lang Tid
havt Italiens Sol over sit Hoved, dens Jordbund under sine Fodder, —
hvor-for skulde han ikke male, hvad han havde seet? Men her glemte han, at
den Menneskerace, som denne Sol og denne Jordbund har frembragt, stod
han kun i et fjernt og flygtigt Forhold til, og at dette flygtige Forhold
in-genlunde var tilstraskkeligt for en Natur som hans, der snarere er langsom,
end den er smidig.
Og hvor skulde han faa den historiske Stemning fra til at skildre
Mennesker fra Italien i 1859? Han kunde ikke som Bjornson i »Maria
Stuart« og Ibsen i »Keiser og Galilaeer«*) hente den fra sit eget Land; han
kunde som Nordmand have Sympati nok baade for Frihed og Enhed, men
Virkelighedens Ilddaab, Ofterets blodige Stund havde han aldrig oplevet.
Og Mängelen af den historiske Folelse kunde han ikke daekke ved en
glöden de Lyrik, der, om den ikke var italiensk, dog var saa sterk, at den
bragte en til at glemme det objektive Krav. Hans Hovedstyrke er det
Episke, og kun i denne Form kan hans varme Hjerte finde det daempede,
tine og noble Udtryk, der horer til det mest Indtagende ved hans Digtning.
Han raader heller ikke over en Versifikation, der blaender ved sin
Fragt, og man behover ikke at have en Prinsessenatur for undertiden at
generes af Erterne i hans Vers.
Saa bliver der altsaa kun tilbage det rent episke Sceneri, der vistnok
har storre Liv og Varme end Handling og Karakterskildring, men som alligevel
ikke er tilstrsekkeligt til at give »Faustina Strozzi« noget virkeligt Va:rd. Dens
Forfatter havde uden at vide det vasret utro mod sin egen Digternatur; thi
Se Bjornsons Biografi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
