Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 329
S. 178 Olaaeii.
Oloana. Ilblge Meddelelse fra Professor Y. Nielsen Elv i
Norangs-dalen, Søndmør.
S. 178 * Olga.
Det Elvenavn, som synes at foreligge som förste Led skrevet i Genetiv
O 1 g o- eller W 1 g e-, er mulig et gammelt »Olga, afledet gjennem et
Adjektiv * o 1 u g r, * å 1 u g r af å 11, dyb Rende. Aaltjernet, som
middelbart bar Forbindelse med Ulstadbækken, kunde indeholde Stammeordet
å 11. Mindre sandsynligt er det vel, at det her behandlede Elvenavn
skulde være et gammelt »Ulga, der stod i Aflydsforhold til nyisl.
vol-gur, af »val gr, lunken (jfr. vol gr a, liden, varm Kilde), angelsachs,
wealg. Olga i Sn. Edda II 480, 563 betegner vistnok Volga og er da
ikke noget Elvenavn af norsk Oprindelse. Jfr. Ulgenes S. 284.
S. 179 † Omlen.
Udtalt ö’mmia. Maaske snarere et gammelt »Umla til oldn. umla,
mumle.
S. 179 Op-.
Elven Opa i Ullensvang »løber gjennem Vandet Aapesjø paa
Højfjeldet» (Fritzner). Vandet kaldes paa AK. Oppe Vand.
S. 181 Ort-.
Jfr. Ønavnet Urter, hvilket jeg (Arkiv f. n. Fil. XX S. 352) forklarer
som oldn. * U r p t i r, d. e. Værpesteder.
S. 181 Orva.
Det tydske Elvenavn Orbaha, Forstemann 1176, kan neppe sættes i
Forbindelse med oldn. orf n., da dette sidste Ord har tabt et w- i
Fremlyd.
S. 182 Otr-.
Jfr. oldhøitydsk Oteraha og Otterbach (Först. 1181).
S. 183 Pista.
Kanske af Verbet pista, pibe (Aasen), med Hensyn til Vandets Lyd.
S. 184 Pø ile ei ven.
Hører vel til Folkesprogets Pøyla, Pøl, Pyt, ogsaa i samme Betydning
som Poll.
S. 184 * Ragd-.
Jfr. Sjøen Rægden ved Rigsgrænsen i Hof, Solør, hvori Rægdaaen
{roegdåa) gaar ud.
S. 185 Rana.
R a ö u n d. Th. v. Grienberger (Mittheilungen des Instituts fur
oester-reichische Geschichtsforschuug XIX S. 528) forklarer det oldtydske
Elvenavn Radantia, R a d a n z i a, nu Rednitz, af oldhøitydsk hrat,
h r a d, hurtig.
S. 186 Rauma.
Jfr. NG. II S. 107, hvor O. R. siger, at det ligger nær at
sammenstille Stammen R a u m- i Gaardnavnene R a u m i n, Raumsäss med
Folkenavnet Raumar og Raumsdalr, og hvor han betegner denne
Stammes Oprindelse som endnu ikke funden.
S. 187 Re-.
Navnet Rebækken, som ogsaa udtales ré’a, staar tydelig i Forbindelse
med Raasjøen, Navnet paa den Sjø, hvorfra Bækken kommer. Raasjøen
maa vistnok som første Led indeholde oldn. r a f. i den Betydning, som
Ordet har nu i Østerdalen og i Svensk, «Grænseskjel», da Grænsen mellem
Horg og Støren gaar over Raasjøen. Jfr. glsvensk Rabækker i
Vest-götalagen, nu Råbäck, paa Grænsen af Kinds härad og Halland, og mulig
R a s i o r (Vestgötalagen, Schlyters Udg. S. 565).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
