Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
183
ved vandt noget. De, der kunne ringeagte en Bog for Sprogets
Skyld, vide ei, hvortil Bøger skulle bruges, og temmelig lige
gyldigt er det vel, enten danske, eller tydske, eller franske Bøger
kiøbes af den, der kun som Guddomme hylder de forvanskede
Træbilleder af Venus eller Bachus, og sig selv, som Tankeløs
hedens levende Contrafei. Tilfældige Omstændigheder kunne
modificere denne Dom; men Vindingen ved, at danske Bøger
kiøbtes uden at bruges, vilde dog stedse vær[e] liden, og meest
betydelig for Provindsernes Møl, der nu maa faste, medens de
res lykkeligere Brødre fødes af det gamle og nye Nord i Bog
laderne.
Skulde man nu endog, efter nøie Overveielse, finde, jeg lag
de for liden Vægt paa de nævnte Litteraturens Hindringer, vil
man alligevel være enig med mig i, at Hovedgrunden til vor
nærværende litteraire Stilling er Mangel paa videnskabelig Stem
ning, og Opdagelsen af denne Mangels Aarsager bliver lige nød
vendig.
Jeg troer, de vigtigste ere:
Den voxende Irreligiøsitet og Usædelighed, og Mangel paa
videnskabelig Dannelse hos vore unge Studerende.
Maaskee ville nogle Videnskabsvenner smile ved min første
Paastand, og ansee dens Mulighed for et af Tidernes mindre
gunstige Tegn; men jeg tør troe, man vil dømme noget ander
ledes, dersom det lykkes mig at udvikle, hvad jeg herom
tænker.
Jeg er Kristen, og i de fleste Dele, hvad man uegentlig kal
der: luthersk Kristen, men derfor kan jeg aldrig mene, at en
hver Afvigelse fra Augsburgconfessionen skulde være skadelig
for Videnskaberne. At derimod de, hvis Gud er deres Bug, ei
kunne elske hine Himmelens rene Døttre, vil man da vel ogsaa
indrømme mig.
Hvad, jeg troer, Videnskabelighed maa forudsætte, er et vir
kelig religiøst Sindelag, en urokkelig Tro paa det Himmelske,
og Ahnelse af dets Herlighed; men under hvilken Form Phan
tasien fremstiller hiint, synes ligegyldigt for Videnskaberne,
naar kun Formen besidder den høiere Skiønhed. Hverken
Atheisten, ei heller den, for hvem det Himmelske kun er Mora
litetens Maximum, kan have Videnskabelighed ; thi for dem har
Existencen 1 en saadan Vigtighed, at Videnskaberne maa, for at
tænkes, træde i dens Tieneste. Naar man derfor saa ofte sagde,
1 3 : den timelige Tilværelse i Modsætning til det evige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
