Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
184
at de positive Religioner hindrede den menneskelige Aands fri
Stigen, da havde man vel for saavidt Ret, at de, som troe sig at
vandre paa den eneste Vei til Himlen, ikke gierne erkiænde
nogen anden, men Geniet vil stedse kunne reducere tyende Veie
til een, da det derimod vel dog er umuligt, halv kun at finde
deres Himmelvei, som ingen Himmel troe. Ikke heller troer jeg,
man vil finde det underligt, naar jeg paastaaer, at alle de mere
udviklede Genier, der selv have aabnet os et Blik i deres Inder
ste, vare religiøse, og dette var unægtelig, selv hos Nathans For
fatter, 1 langt mere Tilfældet, end han vilde tilstaae sig selv;
i det den Menneskevenlige troede det nødvendigt, at ind
skrænke sig til den simpleste Form. Han greb Harmoniens
Billede, istedenfor Harmonien selv, men i hiint var han dennes
uskrømtede Tilbeder.
Dog, jeg vil afbryde, for ikke, selv hos den svageste Siæl, at
vække Mistanken om, at jeg vilde sætte en Lessings Religion
ved Siden af de Elendiges blasphemiske Tilstaaelse: vi ville
gierne troe, der er en Gud til ! der bærer sin Lavhed i sig selv,
og dog er det Høieste, vor Tids Falskoplyste kunne bringe over
de besmittede Læber. Det undrer mig aldeles ikke, at disse an
see Gud, denne med Menneskets Væsen saa fast sammenknyt
tede Idee, for et noget, dem uvedkommende, metaphysisk Halv
intet; thi dersom de fra Sumpen, hvor de med Glæde boe,
nærende sig af Onne og Insecter, udraabte: Deus in nobis! 2
vilde det være den hitterste Satire paa dem selv, og dertil ere
de ei engang dygtige, da Bevidstløshed er deres høieste Lyk
salighed, og de alt længe manglede Kraft til at anskue sig selv.
Uden at trætte mine Læsere med det unødvendige Spørgs
maal: om de troe, saadanne Folk kunne være videnskabelig
stemte? vil jeg blot anmærke, at dersom hele Nationen hørte til
denne Klasse, da var nærværende Undersøgelse unyttig; men
til Lykke have mange endnu ikke naaet den Grad af Kultur, og
Andre bleve kun ved ugunstige Omstændigheder indbragte i
denVaaning, som Ulyssis Staldbrødre fordum beboede. 3 Netop
dette udgiør Vigtigheden af den Paastand, at de Studerendes
Mangel paa videnskabelig Dannelse er en af Hovedaarsagerne
til det Onde, som trykker os.
At hiin Mangel maa, naar den findes, have sørgelige Følger
for Videnskabelighed, og en med samme forbunden Litteratur,
er klart; men at den virkelig findes, trænger neppe til Beviis.
1 Lessing. 2o : Gud (bor) i os ! 3da de var fosvandlede til Sølv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
