Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indbydelse til Gamle Nordens Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
rpiDEN som et Heelt, bærer Præg af det Høiere, hvorfra den
X udstrømmede ; men alle Tidsaldere bære det derfor ikke
lige tyde li gt, saalidet som Guds Billede, hvori Menneske
arten er skabt, aabenbarer sig lige klart i hver Enkelt. Lige
som nu et Blik paa Sjeniet forsoner os med Menneskearten og
indgyder det Haab, at de, som have Grundprinsip tilfælles med
ham, ei kunne være uopreiselig sjunkne; saaledes skal og
saa et Blik paa de store Tidsaldere forsone os med Tiden, hvor
betydningsløs eller ussel end den Form er, under hvilken den
viser sig for os. Jeg frygter slet ikke for at anvende dette paa
gamle Norden og paa den Tidsalder hvori vi leve. Meget
vel ved jeg, hvad Man sædvanlig indvender herimod, at nemlig
de svundne Tiders Glands ei er deres egen, men borget af
Fjernheden, da det Almindelige og Slette er bortskyllet af Tider
nes Strøm og kun det Fortræffelige idealiseret blevet tilbage.
Tog jeg blot Hensyn til Brugen jeg her vil gøre af hin Hoved
sætning, da kunde jeg gerne indrømme dette; men jeg kan
ikke, fordi jeg troer det grundet paa en aldeles vrang Be
skuelse. At Man i det gamle Norden, som i enhver Tidsalder,
tilfredstillede Naturens upoetiske Nødtørft og vanhældedes ofte
i det Enkelte af meget frastødende Træk, kan vi, ogsaa uden at
raadspørge Historien, vide med den samme uimodsigelige Vis
hed, som at H om er baade spiste og dråk og havde sine svage,
ja maaske slette Sider og Øieblikke som hvert andet Menneske.
Vilde nu Nogen fremstaa og sige enten om Homer, eller hvil
ketsomhelst almenerkendt Sjeni, at det kun var Aarenes Mæng
de mellem ham og os, som han havde at takke for vor Beun
dring, da vilde vi udle ham, og dog høre vi ganske andægtige
til, naar Man fortæller os noget Saadant om de gamle Tider.
Vildfarelsen har aabenbar sin Grund deri, at Man beskuer Tids
alderens Optrin men ikke dens Aand, og at Man gør sin egen
Tidsalder til Maalestok. For den uindtagne Tænker ville disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
