Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
1 B: Straaler. 2 B (overalt): Sællands. 3 B. nu kun.
Grundtvigs udv. Skrifter. . .„ 2’,)
449
Palnatoke.
Jeg svær ved Thor og Odin, Klerk!
Hvis ei du gaar, jeg fluks skal kløve
Dig lige til dit Beltested,
Og Odins Fugl skal flygte fra dit Aadsel,
Kun fule Madiker dit dovne Fedt
Skal æde, og dit sorte Jetteblod
Skal ligge boblende paa Klippen,
Ei suges op af noget Dyr,
Men svides hen af Solens Straale \
Og milevidt din raadne Stank
Skal brede Skræk og fæle Syger.
Nu! gaar du ei, ved Thor, jeg hugger.
Saa! gak og trøst Kong Harald! Se
Hvor bleg han staar i Skjoldekredsen !
Mit Sværd kan ikke flyve, vær
Kun rolig, Harald Dannerkonge !
Men hør mig nu ! og hører mig
I Mænd! — Jeg staar paa Randen
Af dybe Svælg, og, Harald ! du
Mig byder der at finde Døden.
Død er jeg som din Mand, og var
Det muligt, end jeg kunde leve,
Da blev din Død og Tegnet paa mit Liv.
Hist er en Dal paa Sjællands2 Kyster;
Der gror kun nu 3 det brune Lyng ;
Thi den med Blod, uhevnet Blod er gødet ;
Der fordum var en urteprydet Eng,
Hvor Aage, Broder til min Fader,
Opslog sin Telt i Sommernatten,
Og sov saa trygt paa Danmarks Jord ;
Han vaagned op ved høie Vaabenbulder,
En Nidingsflok sig havde sneget did,
Og myrded ham før han var vel opvaagnet;
Man sagde : Vikinger bedrev den Id,
Men hører det, I brave danske Mænd !
Det var jer Konge, endnu skinner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
