Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
450
Den store Guldring paa hans Arm
Som Aage bar for x Jarlemødet.
Den første Drøm, min Moder drømte,
Var den : hun havde sig en Væv
Og som hun Væven slog, en Skøtel
Paa Jorden faldt, hun tog den op,
Det var et Mandehoved. Harald!
Hun tyktes Hovedet var dit.
Hel sælsomt har det siden Nomen føiet,
Jeg blev din Mand og ei din Banemand;
Nu har du løst mig fra min Tro, og mødes
Vi mer i dette Liv, da vist
Paa en af os skal Aage vorde hevnet.
Nu veed jeg, Harald ! du er bleven undsagt
Nu hørtes Murren og Ulyd i Flokken.
Fjølnir.
I danske Mænd ! vil I vel tro
De Løgne, som han jer fortæller?
Har I nu alt saa hurtig glemt,
At det var ham, som Svend opfostred,
Som lærte ham i eders Bo at røve?
Gør Kongen Uret ved 2 at fri sig selv
Og eder fra en fælles Fjende?
Vel kunde Sjælandsfar og Skaaning mindes hvorlunde det var saa i Sand
at Svend havde hærget deres Odel; thi stilledes Bulderet fluks.
hed
Palnatoke.
Nu Harald ! glæd dig ved min Død !
Men stir ei alt for længe ned mod Søen
Med Gammen paa min knuste Krop !
Det kunde ske, at Vagn og Bue
Kom seilende og saae dig staa,
Og fik i Sinde at du skulde ligge
Saa blødt som jeg. Tag derfor dig i Agt!
Nu Odin ! nu jeg kommer snart
I Valhals Sal dig selv at skue,
Da ei mig undes mer paa Jord
1 B: paa. 2 B: i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
