Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
94
selv i Hedenskabet fandt «Lov og Ret« i Norge og indfør
de dem strax paa Island, det er Hoved-Sagen, og «Kloge
Thorleif« vidste sikkert, meget bedre end Jus tin ia n og alle
de «Latinske Jurister,* at skalLivet rette sig efter Loven,
maa den være udsprunget deraf, medens vi bestemt veed, at en
Lov, der lægges paa Hylden, vel i Skolen kan findes ypperlig,
men er i Staten kun til Spot. Islænder-Livet giver os der
for den bedste Underretning om Ulflits-Loven, og af Livet
paa Øen i Håkon Hlade-Jarls Dage har vi i Nials^Saga
den mesterligste Skildring, nogen Mund kan give og nogen Pen,
som dens Træl, optegne.
Naar Man nu her seer to ædle Slægter, Gunnars ogNials,
ret egenlig drives af Furier 2 til at ødelægge hinanden; ja, seer
Sværd-Slag og Mord-Brand afgiøre de fleste Trætter, og Retter-
Gangen for en stor Deel betragtet som en blot Slibe-Steen for
Spidsfindigheden og et Drille-Vaaben mere, da fristes Man vist
nok til at korse sig over den næsten værre end lovløse Tilstand,
der synes herskende; men saasnart vi lægge Mærke til, at alt
det Ædle, der pines og forgaaer paa Island, er ogsaa udklæk
ket og opvoxet der, og at Nials Saga er ligesaavel et Is
landsk Værk, som Nials Indebrænding, da fristes vi
snarere til at bryde Staven over Nutiden, da Man allevegne
synes gierne at give Afkald paa [Daaden og] Livet for at kunne
døeiStilhed! Vælge vi saa endelig, hvad altid er det Kloge
ste ved Sammen-Ligning mellem Fortid og Nutid, den gyldne
Middel-Vei, at tænke deres Fortrin og Mangler, Dyder og Ly
der, tør vel omtrent opveie hinanden, da vinde vi Rolighed til
at bemærke, det slet ikke er med det Nittende Aarhundrede,
men med dem selv, det Niende og Tiende Aarhundrede
skal sammenlignes, nåar Man vil bedømme deres Skikkelse
paa Island, og nåar vi da, ved at giennemgaae Verdens-Hi
storien, finde, at hvor ikke Døden dengang herskede uindskræn
ket, var Livet alle Dage ligesaa uroligt og usikkert, men ingen
steds saa daadfuldt, muntert og frugtbart som paa Island, da
prise vi Gunnar og Nial borgerlig lyksalige, og ønske blot
for deres egen, for Islands og det smukke Kiøns Skyld, [at] de
havde været bedre gift! Lovløsheden er ogsaa, forholds
viis, blot tilsyneladende, thi hvor selv Høvdinger, der har et
tusind Sværd og dobbelt saamange raske Hænder til deres Tje
neste, og hverken Keiser eller Konge at frygte for, og prøve
1 ff. her og i det flg. »Njals<. 2 2. Udg. «rides af Trolde*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
