Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
95
Forlig paa Thinge, før de rykke i Marken, og stræbe med
Flid at dreie Loven for at faae Skin af Ret, der kan Man være
vis paa, Retten har til dagligt Brug sin Giænge, og «den fuld
komne Rets-Tilstand«, som Tydskerne har skrevet og vi
læst kun alt for meget om, findes under Solen ingensteds, uden
maaskee i en velskrevet [reenskrevet] Lov-Bog og et velindrettet
Tugthuus.
I Slutningen af det Tiende Aarhundrede kom Christen
dommen, ved Olav Tryggesens Omhu, til Island, og det
var første Gang, den skulde prøve sin Lykke i en virkelig
Fri-Stat, hvis hele Indretning var nøie forbundet med den
gamle Guds-Dyrkelse, thi ikke blot stod Lagmanden der mel
lem de tolv Sysselmænd og Hofgoder, paa eengang baade
Præster og Dommere, som Odin mellem de tolv Aser, men
ingen Dommer maatte sidde i Rette, uden først at have offret
og bære en Ring, der ellers laae paa Alteret, dyppet i Offer-
Blod med sig, og paa den Ring maatte alle Vedkommende
sværge: saasandt hjelpe mig Frey og Njord og den almæg
tige As, som jeg vil forfølge dette Søgs-Maal (eller forsvare
mig, eller vidne i denne Sag) saa ærlig og redelig og lovlig, som
jeg veed, og underkaste mig Alt hvad lovmæssigt er, mens jeg
er her tilstæde*).
Den Flamske Præst Thangbrand, som var den Første,
der [med Islænderen Thorvald Kodransøn] forkyndte Evange
lium paa Øen, et Aars Tid eller To, kom ogsaa tilbage til Kong
Olav med den Beskeed, at det Lands Folk lod sig vist aldrig
christne, hvorover Kongen nær havde ladet alle de Islæn
dere, Man fandt i Norge, dræbe eller lemlæste; men uagtet
Thangbrand havde været saa brydsk, at han slog to, tre
Mænd ihjel, der gjorde Nid-Viser om ham, havde han dog
ingenlunde talt for døve Øren; thi baade Sid -Hall paa Hof
og Hjalte Skæggesen fra Thjorsaa-Dal og Gissur hin
Hvide paa Mosfell, og mange andre Høvdinger havde ladt
sig døbe, skiøndt Mængden sagde Nei.
Næste Sommer, samme Aar, Olav Tryggesen faldt (1000),
undsagde vel Hedningerne og de Christne hinanden paa
Althinget, saa det var nær kommet til Sværd-Slag, men saa
kiøbde Sid-Hall Thorger Lagmand til at foreslaae Chri
stendommens Indførelse, og det hjalp, saa der blev en Lov
for, at alle Mand skulde lade dem christne og døbe, men at
*) Landnams-Bogen IV. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
