- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
118

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Normanner og Islændere
118
giæves tilbød at opveie det med Guid, deels fordi Hertugen
agtede slig en Handel under sin Værdighed og deels fordi han
fandt det var Synd, at Den, for hvis Begiærlighed saa Utallige
laae übegravede, skulde stædes til Jorde af sin egen Moder.
Han lod derfor Vilhelm Mali et (en Normannisk Baron) be
grave Liget, hvorved det Ord faldt i Spot, at det var bedst han
som Lande-Værge blev begravet paa Strand-Bredden*).
Munkene i Waltham (i Essex), den Godvinske Families
Yndlinger, lod sig imidlertid aldrig aftrætte, at de eiede saavel
Haralds som hans Brødres Lig, og de har i det Mindste for
talt det smukt, hvordan To af dem fulgde ham til Val-Pladsen,
fandt Liget ved Hjelp af hans deilige Frille, Edit he Svane-
Hals, og stædte det høitidelig til Jorde.
Saaledes faldt da England ikke blot i Vilhelms, men i de
Normanniske Baroners Hænder, thi, saasnart hans Med-
Beiler til Kronen var borte, baade sagde og viiste Vilhelm
aabenbar, at det var Spy ds tåge- R ett en han takkede for
Thronfølgen, og at det var den Eneste, han fremdeles kiendte
for gyldig, i det han, uden noget Spørgsmaal om «Arve-Rets
deelde Landet mellem sine Yndlinger, og gjorde det, om ikke
til en skreven Lov, saa dog (hvad der er meget mere) til en sat
Ret og fast Regel, at ingen Angel-Sachser skulde enten i
Kirken eller Staten beklæde nogen Værdighed. Det siger
Ingulf udtrykkelig **), og Vilhelm af Malmsbury bemær
ker netop i den Anledning, at det var lige det Modsatte af Knud
den Stores Adferd, som lod de Indfødte beholde Alting,
men at derfor faldt det dem ogsaa saa let at blive de Danske
kvit***).
Det var nemlig ingenlunde, som man nok kan tænke, «Vil
lien* til at afkaste det Normanniske Aag, Angel-Sach
serne fattedes, men den høiere Livs-Kraft, som Man kalder
»Aand«, og ret som for at vise det, var der dog endnu een
Angel-Sachsisk Ridder, som, medens alle Vilhelms andre
Modstandere faldt, holdt saaledes Stand, at Normann en[rne]
maatte lade ham beholde sin Odel, som hans [Sviger-]Søn,
Hugo Evermur paa Depping-Gaard (Market Deeping i Lincoln),
endnu besad, da Ingulf skrev. Denne Helt i en snever Kreds,
Hervard Lovriksen fra Brunne (Bourne) i Lincolnf),
*) Vilhelm af Poitiers (hos Duchesne) S. 204.
**) Ingulf (hos Savile) S. 901.
***) Vilhelms Englands-Krønike sammest. S. 104.
t) Ingulf (hos Savile) S. 899. 901—2. Sachse-Krøniken Tunder Aar I A.
1070—71. ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free