Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
119
som herved fik en universalhistorisk Mærkværdighed, fortjener
i alle Maader at kaldes den sidste Angel-Sachser (The Last
Saxon); thi Ingulf melder, at han endnu lod sig giøre til Rid
der paa den gamle Maade, som Normannerne ei kunde
udstaae, men kaldte Kærlingeri, idet han gik til sin Far-Broder
Brand, som var Abbed i Burg (Peterborough), skriftede ærlig,
gjennemvaagede Natten i Kirken, offrede til Fro-Præken sit
Sværd paa Alteret og modtog det igien velsignet af Præsten
under Høi-Messen, en Skik, der i det mindste giør Angel-
Sachsernes Falke-Syn Ære, da det er saa ganske i Christen
dom mens Aand, at alt det Naturlige, der skal kunne stemme
med Den, maa først opoffres og saa annammes [med Tak mod
tages]. H ervar d havde i siri Opvext været saa balstyrig, at
hans egen Fader lod ham giøre fredløs, men efter at have tum
let sig brav i den vide Verden, saa der gik Ord af hans Lykke
og Bedrifter, havde han gjort et stort [godt] Giftermaal i Flan
dern og synes der at have slaaet sig til Ro. Saasnart han imid
lertid hørde, at hans Fædrene-Land var erobret, hans Fader
død, hans Moder udstødt og hans Odel skiænket [til] en Nor
man, da foer han over Havet, feiede med nogle Frænders Hjelp
paa Timen de Fremmede til Dørs i Fædrene-Huset, lod sig,
som sagt, ikke slaae men signe til Ridder i Burg, og satte sig
fast i Moradserne ved Ely, hvor han vandt saamange Slag fra
Normannerne, at Man sang derom paa alle Gader og Stræ
der, og Vilhelm maatte omsider ordenlig paa billige Vilkaar
slutte Fred med ham. Uden at drive det videre, hensov Her
var d i Fred og hviler sine Been i Cro wland, hvor hans Flan
derske Frue, Thy rfr id, som, kied ad Verdens Tummel, tog
Sløret, alt længe havde ventet paa ham; men af Sachse-Krø
niken see vi, at han engang havde sat sig i Forbindelse med
Sven Æstridsen, som, efter Harald Haardraades Fald,
begyndte igien at tænke lidt paa Engeland, saavelsom med
de opsætsige Jarler: Edvin og Morker, og havde da de mest
glimrende Udsigter til at blive sit Fædrene-Lands Befrier. Da
imidlertid den Danske Flaade paa en Maade «gav Kiøbs og
Jarle-Partiet krøb til Korset, maatte Hervard nøies med den
Roes, at han ikke blot «nuggede sig godt igiennem« med alle
dem, der havde Mod til at følge ham, men at han, saa længe
mueligt, forhalede sit Folks Undergang og lod dem i det Mind
ste ei uhævnede nedsynke i de Dødes Rige*).
*) Sachse-Krøniken A. 1071. Ingulf (hos Savile) S. 901—2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
