Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
129
mannen intet ordenligt Carthago havde at drages, men fra
den Side kun Tu nesi ske Sørøvere at dele med, maatte Man
dog giøre Grev Rogers Driftighed megen Uret, nåar Man ikke
kiendte de nærmere Omstændigheder. Sagen er da først den,
at Grevens hele Krigshær, nåar den var allertalngst, neppe be
løb sig til et Par tu sind Mand, saa det maatte tåge Tid, før
de fik slaaet et klækkeligt Antal Muselmænd ihjel, og der
næst maatte Greven tit [over] til Kalabrien, for ei at tabe
mere der, end han vandt paa Sicilien, da hans Broder Vi
sk ard [Robert] var en meget vanskelig Mand at holde halvt
med. .. .
Hertug Robert, som Greven af Apulien kom til at hedde,
da han fik Kalabrien med, tog vel ikke synderlig virksom
Deel i Siciliens Erobring, men han sov derfor dog ingenlunde
paa sine Laurbær, thi baade gav hans Broder, som var saa
paastaaelig, ham Endeel at bestille, og dernæst kunde han dog
umuelig lade Byzantinerne beholde Sø-Stæderne Ban og
Taranto, Brindisi og Otranto, som aabenbar allesammen
hørde til Apulien; men Bari, som havde trodset Otto den
Store var endnu haardnakket, saa først efter henved fire
Aars Beleiring gav den (1070) omsider Kiøb*). Da han nu om
trent paa samme Tid fik Brindisi, kunde det vel syndes be
timeligt strax at sætte over til Durazzo og hjemsøge Byzan
tinerne, men deels havde han været nødt til at bruge Rogers
Hielp for Bari og maatte giøre Giengiæld for Palermo, deels
havde han Übehageligheder med sin Svoger Hertug Gi sul f i
Salerno og Amalfi, hvem han tilsidst maatte skille ved Al
ting, og endelig gjorde Sø-Stæderne Opstand, saa det vårede
endnu hele ti Aar, før han fik rigtig frie Hænder**).
Nu forsømde han imidlertid heller intet Øieblik, men gik,
snarest mueligt, over til Korfu og Durazzo, en Over-Gang,
der vel ikke umiddelbar havde store Følger, men maa dog i
Verdens-Historien stilles ved Siden ad dem [den] i gamle Dage,
som gjorde Græker og Latiner bekiendte med hinanden; thi
dette er den første Bedrift af Vester-Ledens saakaldte
Barbarer, [som] Byzantinerne fandt det Umagen værdt
ordenlig at lægge sig paa Kundskab om og beskrive. Hendes
Høihed, Prindsesse AnnaComnen, maa derfor lade saa haant,
*) Cassino-Krøniken 111. 15. Galfred 11. 40. 43. Lupi Aarbog hos Muratori
V 44
**) Galfred 11. 45. 111. 3—4. Cassino-Krøniken 111. 44. Aarbøgerne hos Mura
tori V. 45. 277—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
