Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
138
skiøndt Tve- Kam pene i vore forkiælede Tider vel vilde synes
en grusom Tilflugt for en Uskyldig med Skinnet imod sig, var
de dog i kiækkere Dage en herlig Sag, nåar de kun brugdes til
at reise, ei til at feide. Man sige nemlig hvad Man vil om Sei
ren i Tvekamp som Tilfældets Værk, saa var dog Livs-Faren,
den Tiltalte, ved at love [Tve-]Kamp, udsatte sig for, et ander
ledes Pant end en Benægtelses-Eed, og Døds-Frygten et
anderledes B aand paa den falske, æreløse Anklager, end Man
siden med al sin Skarpsindighed har kunnet udgrunde. Langt
heller maatte Man da ogsaa, i alt Fald, igien give Tve-Kam
pene en lovlig Tilværelse, end som i England og ved alle
staaende Hære, at afskaffe dem paa Papiret og taale dem i Li
vet, en Uskik, der ingenlunde er Nordisk, men forskriver
sig fra Justinians Lov-Bog og den Kanoniske Ret, efter
hvilke det ikke skader, at baade Store og Smaa er lastefulde,
nåar kun Lovene er saa dydige, at Man kan faae Sag med
hvem Man vil.
Deri bestod ogsaa netop baade Islændernes og Norman
nernes Fortjeneste af Menneske-Slægten, at de, saavidt mue
ligt, gjorde deres Nordiske Eiendommelighed giældende
mod Romerskheden; thi vel lod Normannerne sig til en
vis Grad romanisere, men egenlig dog kun til Tænderne, saa
de bekæmpede ligesaa mandelig Over-Troen paa Ro me r-Ret
tens og det Latinske Sprogs Guddommelighed, som paa
Romer-Rigets Hellighed. Ligesom de nemlig indrettede deres
Stater ganske efter deres eget Hoved, gjorde de ogsaa, uden alle
Skrupler, deres eget Fransk til Skrift-Sprog, deres egen
Historie til en Hoved-Sag, og deres egen Smag til den ene
ste Regel for deres Poesi og Konst. Ventelig var det ogsaa dem,
der først vovede at skrive Italiensk, men i alt Fald gav de
det store Exempel, som Man i Syden og Vesten saa høit træng
de til, da det var en nedarvet Fordom, at de Romanske
Sprog var egenlig ingen Sprog, men kun Brud-Stykker og For
kvaklinger af Latinen, der hverken kunde eller skulde udvikles,
men om mueligt, opsluges af Latinen, og i alt Fald overlades til
Pøbelen.
At Normannerne i Henseende til aandelig Selvstændig
hed aldeles fordunkledes af Islænderne, det fulgde af sig
selv, da Islænderne blev i Norden, beholdt deres Moders-
Maal, og satte ikke deres Ære i at erobre Lande, men i at er
hverve Kundskaber; men dette havde naturligviis atter sin
Grund i en langt dybere Følelse og mere aandelig Retning i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
