Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
139
Nordmænd, der bebygde Island, end i dem der oversvøm
mede Frankrig og Italien. Slægt-Registre eller Arve-
Tal hænge imidlertid saa nøie sammen med Ode Is -Rett en,
og Historien med Slægt-Registrene, at det kunde aldrig feile,
Normannerne jo ogsaa, nåar de kom til Bogen, vilde være
Historien anderledes hulde end Franker og Germaner, og
vi har allerede seet, hvorledes de Normanniske Historie-
Skrivere afløse de Frankiske Annalister, men alle de
gunstige Omstændigheder, den Islandske Prosa skylder sin
Opblomstring, fattedes dog, og de der talde med Tunge-Baand
maatte nødvendig skrive saa at sige med »paaholden Pen,«
skrive først et Slags Latin, der kvalde Livlighed og fødte Ar
mod. Med Vers er det nu vel anderledes, thi de giør dem selv
paa Moders-Maalet hos alle virkelige Rim-Smede, og at de Is
landske Skjalde ogsaa havde Frænder blandt Norman
nerne, kan Man forud vide; men af alle Bytter vil Rim-Sme
den baade finde og vise, at især Sprog-Bytte er gjort paa Be
drag, og Man seer i alt Fald, at hvad de gamle Normanniske
Skjalde (jugleorso: Gøglere) sang om Villum Langspyd og
Andre, ændsede Skriverne ikke, men lod forgaae *). Uagtet der
for Vilhelm Erobrer, som lyttede til Skjalden, selv mens
han spændte Brynie paa ved Hastings, sikkert ogsaa er blevet
besunget paa Fransk, har vi dog, før Waces Dage (hundrede
Aar efter), ikke Andet om ham end Latin, og Robert Vi
skards Forhold til Rim-Smedene 1 veed vi slet Intet om; thi
vel have vi et langt historisk-mærkeligt Vers om ham af Vil
helm Apuler i hans Søns Dage, men det er paa Latin. At
imidlertid begge disse Høvdinger var saa »Romerske« som
Normanner i den Tid kunde blive, det viser deres Levnets-
Løb, og det stadfester sig, nåar vi betragte deres Skrifte-Fædre,
som Begge var bekiendte, udmærkede Mænd. Lanfrank var
nemlig Vilhelms og Abbed Desider i Monte Cassino
Roberts Orakel, og disse to lærde og fine Hof-Mænd, af Hvilke
Hiin døde som Ærke-Bisp i Canterbury (1089), og Denne,
under Navn af Victor den Tredie, som Pave i Rom (1087),
maa da heller ikke i Stats-Historien tabes af Syne. Begge var
deLombarder, Lanfrank fra Pavia og Desider (oprin
delig Daufer) en Søn af Fyrsten i Benevent, og Begge agtedes
*) Waces Normanniske Rim-Krønike I, 106—7.
1 2. Udg. »Rimsmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
