Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
*
140
de for store Prydelser i de berømte Klostre, der opelskede dem,
dog saaledes, at Monte Cassinos Berømmelse omtrent slutter
med Desider, og Bees derimod begynder med Lanfrank.
Dette [Bæk-]Kloster var nemlig dengang nylig stiftet af en Nor
mannisk Ridder, Hel vin eller Herluf (Herluin) Asgautsøn,
som i sit fyrretivende Aar (1034) slog sig fra Verden til Bogen,
og gav Klostret, han bygde, i Nærheden af B ri onne (ved Rille-
Floden), Navn af den »Bæk,« der løb forbi, og skiøndt Her
luin paa sine gamle Dage selv skal være bleven vidunderlig
stiv i Grammatiken, var det dog Lanfrank og hans endnu
berømtere Eftermand, baade der og i Canterbury, Anshelm,
ogsaa en Lombard, der skaffede Bec det store Lærdoms-Ry,
det længe beholdt*). Om Lanfrank siger hans Lov-Talere 1,
at han bragte «Latiniteten* videnskabelig paa Fode igien og
var en Haar-Kløver af første Skuffe, og skiøndt, efter de Bøger
at slutte, han lod afskrive, Desider har havt et godt Øie til
Historien **), sad han dog ogsaa i Latinen op over begge Øren,
saa det var ikke deres, og sikkert ikke heller deres høie Vel
ynderes, men ene den Nordiske Naturs og Angel-Sach
sernes Skyld, at især de Franske Normanner i det føl
gende Aarhundrede begyndte ogsaa i Bøgerne at foretrække
levende Stammere for døde Ciceroner og Virgiler. Dog
maa det derfor ikke glemmes, at begge Lombarderne var
dygtige Mænd i deres Slags, og at ikke blot Monte Cassino
havde Desider, Hildebrands giæstmilde Vært i hans Ud
lændighed, meget at takke : for Bøgerne han lod skrive og Byg
ningerne, han, ved Mestere fra Konstantinopel, lod opføre
og pryde, men at vi ogsaa maae takke ham for Cassino-Krø
niken, som Leo fra Ostia især for hans Bedrifters Skyld
skrev i hans Eftermands Dage***).
Hvorvidt for Resten Normannerne, medens de endnu kiende
lig røbede deres Eiendommelighed, bragde det i folkelig Dan
nelse og Boglig Konst, det maatte Man leve en Tidlang i Lon
don og Paris for ret at opdage, thi der ligge endnu deres
fleste Skrifter utrykte, men Kronikerne om Karl Magnus
ogKongArtus fik dog europæisk Navnkundighed, en Nor
mannisk Krønike paa Moders-Maalet fra det Trettende
*) Den Normanniske Krønike af Vilhelm fra Jumieges VI. 9.
**) Cassino-Krøniken 111. 62.
***) Cassino-Krønikens Fortale.
2 2. Udg. »Lovtaler».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0144.html
